Forsommeren er årstid for beklagelser over "regeringens urimelige økonomiske spændetrøjer". Forud for forhandlingerne med finansministeren om kommunernes budgetter for næste år jamrer borgmestre, uanset partifarve, sig over den fedtede regering, der ikke vil spendere de penge, der skal til for at give borgerne en bedre service. Og i det andet ringhjørne står finansminister Lars Løkke Rasmussen og proklamerer, at der er rigeligt med milliarder til forbedringer, især hvis kommunerne vil effektivisere, købe billigere ind samt sørge for, at sygefraværet blandt de kommunalt ansatte reduceres.

Hvem der har ret, er det umuligt for menigmand at gennemskue. Men det er regeringen, der står med det største forklaringsproblem.

Vel har regeringen en pointe i, at nogle kommuner er mere effektive end andre, og at det er tilladt at lære af de bedste. Det står også fast, at hvis en arbejdsplads er godt organiseret, godt ledet og med et godt arbejdsmiljø, så falder sygefraværet. Så noget er der formentlig stadig at hente, selv om der er foretaget betydelige omstillinger i den kommunale verden i de senere år.

Regeringen har imidlertid på bedste Anders And-manér malet sig op i et hjørne med løfter til borgerne om en kvalitetsreform, der efter alt at dømme ikke er råd til - i hvert fald ikke samtidig med, at regeringen også har lovet borgerne skattelettelser for over 100 milliarder kroner de næste 10 år.

Da det aldrig vil komme over hverken Løkkes eller Foghs læber at erkende, at de nok lovede lovlig meget, fordi en økonomisk afmatning er på vej, er deres løsning at presse kommunerne yderligere. Få mere ud af pengene, venner!

Men ikke nok med det. Regeringen tiltror heller ikke borgmestre og byråd evnen til at forvalte de tildelte penge fornuftigt - skønt cirka halvdelen af kommunerne styres af partifæller. Mistroen betyder, at der indføres stadig flere fælles "standarder", som kommunerne skal leve op til.

Denne udvikling fik i forbindelse med grundlovsdag Odenses borgmester Jan Boye og ni andre konservative borgmestre til at rette et usædvanlig skarpt angreb på regeringen. Jan Boye mener ligefrem, at det kommunale selvstyre er truet.

Muligvis har retorikken fået, hvad den kan trække, men helt uret har Boye ikke. At Christiansborg-Venstre indskrænker ikke kun det økonomiske, men også det demokratiske råderum i kommunerne, virker umiddelbart underligt, fordi Venstre historisk er et stærkt kommunalt parti - om end det er længe siden, at Venstre plæderede for "det nære samfund".

Forklaringen er, at Dansk Folkeparti (DF) også her sidder med på kuskesædet. I forhold til mandaterne på Borgen har DF kun ringe magt i diverse byråd. Derfor har DF alt at vinde og næsten intet at tabe ved fluks at kræve minimumstandarder, hvis offentligheden får kendskab til eksempelvis et plejesvigt i en kommune. Sådanne krav vil mange DF-vælgere synes rigtig godt om.

Så hvis Venstre og De Konservative mangler noget at snakke om på deres sommermøder, kunne de to partier jo sætte "fremtidens kommunale selvstyre" på dagsordenen.