Det store frafald


Det store frafald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

STUDIER

En stor undersøgelse har vist, at af de 40.000, der hvert år forlader universiteter og andre lange videregående uddannelser, har kun de 25.000 et eksamensbevis med sig. De 15.000 derimod er faldet fra inden afsluttet studium.

Det, de unge svarer på spørgsmålet om, hvorfor de falder fra, er, at det er selve studiet og utilfredsheden med det fag, han eller hun har valgt, der er hovedårsagen til frafaldet.

Undersøgelsen har foruroliget undervisningsministeren, og det kan da også kun dybt beklages, hvis samfundet ofrer penge på at uddanne unge, som så bare springer fra.

Men inden man falder i svime over undersøgelsen, var der måske et par ting, der burde overvejes.

For det første, er der så mange uddannelsesmuligheder for de unge i dag, at det må forekomme som en hel urskov at skulle vælge i. Denne uoverskuelighed gør det ikke lettere for skolernes vejledere, hvis uddannelse til at være vejleder i forvejen har været hårdt kritiseret. Kritikken er gået på et af de problemer, som måske kan ligge bag en del af frafaldet: at alt for mange unge ukritisk sendes i gymnasiet uden at være så studieegnet så det gør noget til de uddannelser, gymnasiet sigter på.

Med studentereksamensbeviset i hånden skabes nogle forventninger, som siden kan være svære at leve op til for den unge, når han eller hun f. eks. begynder på universitetet.

Måske viste det sig, at gymnasiet i for høj grad er blevet en forlængelse af folkeskolen på godt og ondt. O-vergangen til et universitetsstudium kan derfor være ganske barsk. Hertil har de unge ustandselig fået at vide, at de skal vælge uddannelse efter lyst og interesse. Men lyst og interesse er naturligvis en god ballast, når den unge begynder på sin uddannelse, men det overrasker måske en del, at der skal meget mere til, og der er semestre, som man kun kommer igennem af lutter stædighed og med sejt slid. Der skal mere vilje til at gennemføre en lang videregående uddannelse, end mange unge har været vant til at skulle stille med tidligere.

Det gør ikke sagen bedre, at mange af de unges kammerater, der har valgt en kort uddannelse, kommer hurtigere igennem den og kan blive færdige og tjene penge, og måske endda gode penge, kan stifte familie og begynde at leve et ”normalt” liv, mens de, der valgte den lange videregående uddannelse endnu sidder og sveder over bøgerne og skæver til en ikke for høj SU med udsigt til, at sliddet skal stå på flere år endnu.

I den situation skal der motivation til. Den motivation skabes af studiemiljøet, af faget, men den skabes også af underviserne. Hvis ikke underviserne formår at gøre faget levende og spændende for de unge, giver de op.

Mange undervisere vil sige, at der skal meget til, hvis de moderne unges interesse skal fanges. Men må- ske er det kun en dårlig undskyldning? Måske har de unge ret i, at de, der underviser, lægger for lidt hjerte og blod i deres undervisning? Hertil kommer, at faglig dygtighed ikke altid kan stå alene. Hvis ikke læreren formår at formidle en begejstring for faget til den unge, bliver det for surt og trist, og så er der for meget andet, der trækker.

Studiefrafaldet kan også være en advarsel til underviserne om, at de leverer for lidt.

Det store frafald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce