Den svære krig


Den svære krig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er ikke politisk korrekt at sætte spørgsmålstegn ved NATO's og dermed Danmarks militære indsats i Afghanistan. Det vil det aldrig være, når danske soldater sætter livet på spil - og specielt ikke, når ikke blot et næsten enigt Folketing, men også NATO og FN står bag missionen. Hvor galt man kan komme af sted, hvis man sætter bare det mindste spørgsmålstegn, oplevede den radikale leder, Margrethe Vestager, da hun umiddelbart efter en dansk soldats død gav udtryk for, at vi burde have en diskussion om Danmarks aktivistiske udenrigspolitik. Som før set ville man straks slå budbringeren ihjel frem for at forholde sig til selve budskabet.

Tidspunktet for Margrethe Vestagers udtalelse var nu også dårligt valgt, men alligevel var hun ude i et anliggende, der fortjener at blive taget alvorligt. Det er der også stadig flere, der gør. De mener, at løsningen ikke er flere soldater, sådan som det ellers lyder fra mange politiske ledere, senest Barack Obama. Der skal noget andet til.

Den faktiske situation i det hærgede land taler sit tydelige sprog. Alle de implicerede lider smertelige tab. Taliban er ikke svækket, snarere styrket, efter at de hellige krigere har skiftet taktik og er gået over til guerilla-kamp frem for åben krig. Faktum er, at militante angreb mod den amerikansk ledede koalition er steget med 40 procent i forhold til sidste år.

Det er på denne baggrund, at flere herhjemme som ude spørger, om krigen overhovedet kan vindes - og henviser til, at både Sovjetunionen og Amerika før har måttet give op. Og selv om krigen formelt vindes, hvad er det da for et afghansk styre, der får magten? Vil det gå som i Palæstina, hvor en stemplet terrorbevægelse som Hamas fik flertal?

Problemet er, som kritikerne ser det, at vi for énsidigt satser på en militær indsats. Herhjemme har senest den netop tiltrådte forsvarschef, admiral Tim Sloth Jørgensen, ikke blot udtrykt frygt for tab af flere danske soldater, men også bekymring over de manglende resultater af den militære indsats. Han ser gerne, at private firmaer engagerer sig i genopbygningsarbejdet, blandt andet fordi de ikke omfattes af samme uvilje som udsendte fra den amerikansk ledede offensiv. Og en anden skeptiker, den tidligere chef for FN's vagtstyrke i Irak, Poul Dahl, mener ikke, at vi har forstået, at den civile indsats er langt mere afgørende end den militære, hvis en krig som den i Afghanistan skal vindes.

Endnu mere politisk ukorrekt end at påkalde en større civil indsats er det at mene, som flere udenlandske eksperter, at der er et presserende behov for en internationalt forhandlet våbenhvile - og en efterfølgende regeringsdannelse, der også omfatter Taliban. Måske provokerende tale, men det er før set, at samarbejde med en erklæret terrororganisation er eneste vej frem til fred.

Alle ønsker fred i Afghanistan, og alle har respekt for den indsats, som de danske soldater yder i en ekstremt vanskelig krig. Men det bør ikke i et demokrati udelukke en diskussion om de midler, der skal til for at nå det mål, som alle er enige om.

Den svære krig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce