I går slog regnskabets time for en række store danske virksomheder. Det var ikke opmuntrende. Mange havde røde tal, og for andre var overskuddet decimeret. Fyringer og prikkerunder blev varslet - eller var, som i Danske Bank, allerede gennemført. Så skulle nogen endnu mene, at det kun var mørkemænd og en utålmodig opposition, der talte om en alvorlig økonomisk krise - og ikke blot en finansiel - må de være blevet klogere.

Det var en række af de største danske virksomheder, som fremlagde deres regnskaber i går: Danske Bank, ATP, Nykredit, TDC.

Alle steder var tendensen den samme: De første kvartaler af 2008 var gået rimeligt pænt. Men i sidste kvartal vendte udviklingen med en voldsomhed, som de færreste havde forudset, så 2008 under ét blev katastrofalt.

Ikke mindst samlede gårsdagens interesse sig om Danske Bank. Den fremstår for mange som bankernes Rolls-Royce, præget af fornemhed, kvalitet og velovervejet forsigtighed. Eller med bankens egen uskrevne grundlov: ordentlighed.

Nu er ridserne i mahognilakken tydelige, og i det stille er der nok nogle, der godter sig - som altid, når en nålestribet gentleman skrider i en bananskræl. Men det er der ikke grund til. Danske Bank er en hjørnesten i det danske samfund, og det ville være en national katastrofe, hvis den for alvor kom i uføre. Det er der heldigvis heller ikke i øjeblikket noget, der tyder på.

I forhold til tidligere er sølle én milliard i overskud naturligvis utilfredsstillende.

Men det dårlige resultat skyldes ikke blot letsindig kreditpolitik, for eksempel over for IT Factory, som med god grund har givet ordførende direktør Peter Straarup røde ører. Årsagen er først og fremmest den internationale finanskrise, som har fået eller forventes at få en række små og mellemstore virksomheder til at bukke under. Således var det sort uheld, da den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers kollapsede. Havde banken levet få dage længere, var den blevet reddet af den amerikanske stat, og Danske Bank havde ikke lidt tab. Også i Irland og Finland er det mere uheldige omstændigheder end forkerte dispositioner, der har ført til tab.

Spændende bliver det at se, hvordan 2009’s første kvartaler udvikler sig. Det ville ligne Danske Banks normalt forsigtige filosofi, hvis man i gårsdagens regnskab har været pessimistisk med hensyn til nedskrivninger, så aktionærerne kun kan blive positivt overrasket.

At de dårlige regnskaber, som vil få et stort følge i de nærmeste dage, i mange tilfælde - men ikke alle! - skyldes den økonomiske krise, der med en tsunamis kraft nåede os i efteråret, viser også ATP’s 20 milliarder store underskud. Få direktioner er kendt for så stor forsigtighed og omhu som netop ATP’s.

Mange steder blev regnskaberne fulgt af bebudelser om afskedigelser. Det må give regeringen anledning til alvorligt at overveje, om tiden ikke er inde til at igangsætte den vækst- eller stimuleringspakke, den har i støbeskeen.

Vel kan det skade at være for tidligt ude - men mere at være for sent på vej.