Den skjulte værdikamp


Den skjulte værdikamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Det man siger, er man selv", råbte vi som børn og pegede på hende, der sladrede.

Men er man nu det? Regeringen har da ofte slået fast, at det ikke er dens mål at skabe større ulighed i samfundet, endsige skabe grobund for udbredelsen af privathospitaler på bekostning af det offentlige sundhedsvæsen.

Men privathospitalerne er for længst blevet en del af bybilledet og sygdomsramtes bevidsthed, private hospitaler for psykisk syge er kommet til, og det seneste nye er en privat skadestue.

En WHO-rapport fra begyndelsen af 2008 konkluderede, at det danske sundhedssystem bevæger sig fra at været et offentligt sundhedsvæsen til at blive et sundhedsvæsen, der skal konkurrere. Og da de offentlige sygehuse mangler resurser og ikke altid kan overholde behandlingsgarantien, kastes patienterne i armene på privathospitalerne. Det samme gør de omsiggribende, fradragsberettigede sundhedsforsikringer, som alle skatteydere i princippet er med til at betale, men som kun de udvalgte kan bruge.

På kulturens område afviser regeringen, at den har skåret ned. Det er dog en kendsgerning, at eksempelvis landsdelsscenernes budgetter, herunder Odense Teaters, langsomt er blevet udhulet, fordi statens fremskrivningsprocent ikke matcher pris- og lønstigninger. Tidligere kompenserede amterne for tilskudstabet, i dag er staten eneforsørger for teatrene, hvorfor udhulingen kan forventes at fortsætte.

For egnsteatrene gælder det samme. Hvor stat og kommune tidligere delte udgifterne fifty-fifty, yder staten nu en rammebevilling fastsat i finansloven. Næste år er statens refusionsprocent opgjort til 38 i stedet for de hidtidige 50 procent. Det bliver altså op til kommunerne at holde liv i eller nedlægge egnsteatre, medmindre kulturministeren får besked på at omgøre beslutningen. Venstre synes nemlig under pres fra baglandet.

Det ville være velgørende, hvis regeringen stod ved, hvad den i realiteten har været i gang med, siden den kom til magten. Nemlig en udliciteringsbølge uden officiel udlicitering, der har til formål at minimere det offentliges økonomiske ansvar for den almene velfærd og i stedet skabe grobund for den private kapitals indtog på områder, der traditionelt har været anset for et offentligt anliggende - af den simple grund, at også samfundets svage skulle sikres og have del i samfundskagen.

Men i stedet for at tone rent flag er det lykkedes regeringen at få os til at tro, at den skam ikke er tilhænger af større ulighed, endsige kunne drømme om at hugge nedskæringskniven i vitale områder.

Det er muligvis den måde, hvorpå man uantastet ændrer et samfund, men når nu bagtæppet viser, at Anders Fogh Rasmussen satser på en minimalstat, når det eksempelvis gælder kulturtilskud, den enkeltes selvbestemmelsesret og det frie valg, og maksimalstat, når det gælder moral og magt - så sig det, så det kan høres, i stedet for at lege gemmeleg.

Den skjulte værdikamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce