Den nye køreplan


Den nye køreplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den køreplan for regeringens arbejde, som Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen lagde frem i går, afspejler ret præcist, hvad der skete ved valget - og hvad der ikke skete.

Regeringen mistede ikke sit flertal. Men det var lige ved, og klogeligt indså den, at det er uholdbart for en ambitiøs regering at forlade sig på et så snævert flertal, som valgresultatet gav den. Skriften på væggen var tydelig: Vælgerne ønsker mere bredde. Siden har ordene "bredt samarbejde" og "det bredest mulige grundlag" været de ord, statsministeren oftest har taget i sin mund.

Allerede under valgkampen bebudede statsministeren et kursskifte - og det var så det, vi så i går. Det var ikke en ny Fogh, der præsenterede programmet. Men en lidt mere lyseblå. Kursen er lagt lidt om. Det sker af nød, og det gør tilværelsen sværere - men kan måske også give anledning til et lille lettelsens suk? Pia Kjærs­gaard har ikke altid været morsom at danse folkedans med.

Men hvad angår skat og asylpolitik, kan regeringen fortsat kun danse med sin hidtidige partner. Forlig på disse to områder forsyner Dansk Folkeparti med en vetoret, så der først kan gennemføres reformer efter næste valg.

Til gengæld er det en indrømmelse til Ny Alliance, De Radikale og Socialdemokraterne, at der nu nedsættes en skattekommission. Den skal mindske skatten på arbejde og hæve de grønne afgifter, så skattestoppet forbliver urørt og den grønne profil skærpes. En sådan kommission har længe været tiltrængt, men ikke alene kan Dansk Folkeparti blokere for en reform til efter næste valg. Kommissionen bliver også bundet på hænder og fødder, for skattestoppet skal fortsat være mejslet i sten, og ejendomsværdiskatten må ikke røres.

Asylpolitikken, som Dansk Folkeparti også fortsat har hånds- og halsret over, foreslår regeringen lempet på fem punkter. Men af hensyn til Dansk Folkeparti kommer ingen af dem oppositionen - heller ikke Ny Alliance - i møde, så det nationale kompromis, som Anders Fogh Rasmussen har talt om, kan næppe skabes. Så her udstilles regeringens påtvungne linedans tydeligt.

Også når det gælder ulandsbistanden, er balancegangen til at få øje på. Oppositionen ønsker hjælpen forhøjet, og regeringen siger ja, men i uforpligtende vendinger.

Mindre uld i mund har regeringen, når det gælder EU-undtagelserne. Og dog: Regeringen vil af med dem alle sammen, men hvornår det skal ske, og om vi skal stemme om alle fire forbehold samtidig , foreligger der intet om.

Sammenfattende kan man sige, at af lige dele lyst og nød har regeringen taget et skridt væk fra blokpolitikken. Det skal den roses for, og Ny Alliance, der spillede sine kort så mageløst dårligt, skal have den kompliment, at man alligevel fik indflydelse på regeringens køreplan.

Det bliver spændende at se, hvor mange af togene, der kommer af sted til tiden. Og kommer frem.

For ét er som bekendt at lægge en køreplan. Noget andet at få den til at fungere.

Den nye køreplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce