Den kolde krig - igen


Den kolde krig - igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEN KOLDE KRIG er et lykkeligt afsluttet kapitel i verdenshistorien - lykkeligt, fordi frihed og demokrati trak det længste strå, og fordi konflikten mellem øst og vest aldrig udløste det store ragnarok.

Alligevel, og på trods af, at Danmark internationalt set kun spillede en beskeden rolle i kampen, kan epoken med firserne i fokus stadig skabe store dønninger herhjemme.

DER ER, uanset om aktørerne i den offentlige debat vil indrømme det eller ej, følelser på spil, og man kan også få mistanke om, at der er regninger, der skal gøres op.

Et forskningsprojekt om Danmarks rolle under Den Kolde Krig blev afsluttet i 2005, og et nyt forskningscenter, der skal kulegrave samme emne, er under stor ståhej ved at blive oprettet.

HVIS resultaterne fra dette nye center ved Forsvarsakademiet i København til sin tid skal blive mødt med åbent sind og accepteret som uvildig forskning, så er tiden inde til, at politikere, forskere og meningsmagere indstiller skydningen.

I modsat fald risikerer rapporterne at blive betragtet som partsindlæg.

DE CENTRALE punkter bag den store interesse for Kold Krigs-årene er Socialdemokratiets såkaldte fodnotepolitik, samt personer på den politiske venstrefløj, der sympatiserede med og angiveligt på forskellig måde støttede østblokken.

I 2005 konkluderede Dansk Institut for Internationale Studier, at fodnotepolitikken, hvor Danmark i mange tilfælde gik imod Nato-beslutninger, kun i begrænset omfang skadede alliancen og Danmarks placering i den.

SKØNT det vel er en pointe, at fodnoterne absolut ikke gavnede det vestlige forsvar, så var det ikke en konklusion, der behagede den forsvarsinteressede del af det borgerlige Danmark - især ikke Dansk Folkeparti (DF).

På initiativ af DF blev der afsat 10 millioner kroner til et nyt forskningscenter. Placeringen ved Forsvarsakademiet er truffet for længst, og i sidste uge valgte centrets bestyrelse så den daglige leder.

Det bliver professor ved Syddansk Universitet, Bent Jensen, uden tvivl ét af de mest kyndige og vidende mennesker på området, men også et kontroversielt valg, fordi Bent Jensen i årevis har været en nådesløs kritiker af den gamle venstrefløj.

DA CHEFJOBBET forinden var nævnt som skæddersyet til Bent Jensen er mere eller mindre usaglige formodninger om "bestilte resultater" svære at holde væk, og selv om en partiformand bør være forsigtig med at lufte udokumenterede påstande, kunne SF's Villy Søvndal da heller ikke stå for fristelsen.

- Politikerne ønsker at kontrollere forskningen, lyder det fra Søvndal.

SF-formanden og socialdemokrater, der er lige så hurtige på aftrækkeren, bør nu klappe hesten og give Forskningscentret en chance.

BENT JENSEN, som i Jyllands-Posten placerer en dansk journalist som KGB-agent, bør på sin side tænke over, at han med sine felttog risikerer at svække sit nye centers troværdighed.

Er der nyt at grave op, så frem med det. Men det må ikke være materiale, som halvdelen af befolkningen på forhånd vil feje af bordet.

Den kolde krig - igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce