Den forkerte skat


Den forkerte skat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Strengt taget taler vi om en bagatel. Om et beløb, der på bundlinjen er lige så latterligt som den ugelange diskussion om statsministerens Tenerife-ferie. Ingen bliver ruineret af den nye multimedieskat, og for folk, der blev beskattet af en fri telefon i forvejen, er der ingen ændringer. Skatten dækker alle former for arbejdsgiverbetalt elektronik, hvad enten har man lidt eller meget af den. Computer, telefoner, internet.

Man kan også, som en læser gør i dag, anbefale de utilfredse Odense- lærere at have et usb-stik i lommen, så de kan overføre data fra skolens pc til deres egen derhjemme. Så undgår de skatten. Og rigtigt er det, at lærerne - og de fleste andre - samlet har fået en skattelettelse, der langt overstiger pc-skatten. Nogle vil måske endda mene, at de 90 procent af Odenses lærere, der ifølge Odense Lærerforening har leveret deres bærbare pc’er tilbage til skolen, er en smule pylrede. Så hvad er i grunden problemet? I gårsdagens avis erklærede undervisningsminister Bertel Haarder sig overbevist om, at alle vil vænne sig til skatten. Også det er sikkert rigtigt, for om 100 år, eller om 14 dage, er alting glemt.

Nu fremgik det imidlertid tydeligt af interviewet med Haarder, at ham er det i hvert fald ikke, der har opfundet den nye skat.

Men da en minister jo formodes at tale med sin regerings stemme - his masters voice, så at sige - måtte Bertel Haarder udgyde nogle ikke alt for overbevisende ord til dens forsvar. Blandt andet, at de, der ikke vil betale multimedieskatten, bare kan droppe både den og deres skattelettelse. Hvilket var en rent retorisk bemærkning - men hvad skulle manden ellers sige? Opgaven var ikke nem.

Multimedieskatten er indført, fordi de nye, generelle skattelettelser skulle finansieres på en eller anden måde. Men regeringen kunne med fordel have udset sig andre områder - ­højere afgifter på det usunde, for eksempel.

Som Bo Sandberg, der er skattechef i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, sagde i avisen i går, har man nu lagt skat på en adfærd, som man ellers ønsker at fremme - nemlig at danskerne dygtiggør sig så godt og grundigt i moderne kommunikation, at vi kan klare os i den globale kamp. På den måde er multimedieskatten et misfoster, mente han. Og det havde han ret i.

Den nye skat er således ikke kun et problem for de lærere, der har deponeret deres computere - og for deres elever - men også for det fleksible og mobile arbejdsmarked. Takket være den moderne teknik kan mange arbejdsopgaver i dag løses hjemmefra, og det endda døgnet rundt. Hvad mange børnefamilier nyder godt af, og det samme gør samfundet, for den samlede produktivitet falder jo ikke.

Derfor er det principielt forkert at beskatte et fremskridt - og det stemmer heller ikke med de politiske ambitioner om at gøre Danmark til et af verdens førende it-lande.

Det kan vi måske blive alligevel, for selvfølgelig sætter multimedieskatten ikke udviklingen helt i stå. Ej heller er privatøkonomien truet - og i det hele taget er det slet ikke pengene, fred være med dem, det drejer sig om.

Det er selve signalet - og det er skrupforkert. De småpenge må ­regeringen kunne finde på anden og mere symbolrigtig vis.

Den forkerte skat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce