Arbejde
Igen er spørgsmålet om øget mulighed for deltid blevet anledning til sure miner i fagbevægelsen.Venstre spillede i weekenden ud med forslag om, at alle, der ønskede det, skal kunne gå på deltid. Partiet er endda indstillet på at lovgive om spørgsmålet.

Det er i grunden utroligt, at det skulle være nødvendigt at rasle sådan med de politiske sabler i det spørgsmål. Tænk, at fagbevægelsen bliver ved at være imod det ønske, som er i store dele at medlemskredsen. Ganske vist viste undersøgelser i den forgangne uge, at mange, navnlig højtuddannede, arbejder meget mere end den normerede tid. Men vi ved også, at mange, hvis de kunne, ønsker at gå på deltid. Hvorfor kan fagbevægelsen dog ikke indse, at det er et stort ønske, som de burde gøre til deres? Fordi de tror, at mennesker, der er kortere tid på arbejdspladsen er mindre knyttet til fagbevægelsen? Men den udvikling er jo allerede i gang over hele linjen. Derfor har fagbevægelsen problemer med medlemstegningen. Hvad om man prøvede at tænke langt mere fleksibelt?