ODENSE-professor Kjeld Møller Pedersen, formanden for regeringens rådgivende sundhedsudvalg, synes at have haft en både dygtig og heldig hånd med sin rapport om fremtidens sygehusvæsen.

Yderst usædvanligt lød der stort set ingen kritik, men overvejende positive bemærkninger, da rapporten blev fremlagt. Selv fra landets amtsborgmestre, skønt de næppe kan føle sig sikre i sadlen, hvis udvalgets indstillinger føres ud i livet. Men dommen, set gennem lokale briller, var heller ikke så hård som frygtet. Møller Pedersen og hans udvalg lægger ikke op til, at staten enevældigt skal styre de danske sygehuse. Det skal et ikke nærmere specificeret antal regionsråd. Til gengæld skal Sundhedsstyrelsen være med til at bestemme, hvilke opgaver de enkelte hospitaler skal løse.

SÆRLIGT det sidste er der logik i. Danmark er ikke større, end at det lader sig gøre at rejse derhen, hvor ekspertisen findes. Og hvis det er rigtigt, som sundheds- og indenrigsministeren siger, at tre-fire gange så mange danske patienter som udenlandske mister livet efter operationer i spiserøret, fordi den vanskelige operation foretages på hele 24 sygehuse – hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler at samle ekspertisen på fem – er der vist ikke så meget at rafle om. Det er muligt, at der er prestige i komplicerede operationer. Men alle kan ikke være eksperter – og da slet ikke, hvis operationen udføres så sjældent, at lægen i Skagen eller på Samsø må stå med instruktionsbogen i hånden, hver gang han griber kniven.

NÅR DET lille sygehus er i fare, er lokalbefolkningen fluks på barrikaderne. Nok mest for at bevare arbejdspladserne – for når det kommer til stykket, vil ingen, som rammes af en kompliceret sygdom, i hænderne på amatører. Enhver vil søge den bedste behandling.

På Fyn findes den typisk i Odense – men lider man af et dårligt knæ, lader man sig hellere operere i Faaborg, for her har det før så lukketruede lokale sygehus fundet frem til en enestående niche i markedet, der har gjort det til Skandinaviens førende på sit felt. Et fortrinligt eksempel på, at det ikke kun er sygehusenes størrelse, det kommer an på. I den fremtidige sygehusstruktur, der også lægger op til et tættere samarbejde mellem offentlige og private hospitaler, vil vi givetvis se flere eksempler på små sygehuse, der på hver deres område kan deres kram bedre end de andre, og som derfor vil blive behandlingscentre for patienter fra hele landet.

OG HVAD så med amterne? Ja, når indenrigsministeren siger, at et danmarkskort med 15 sygehusejere – de 14 amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab – hører fortiden til, behøver man ikke være professor for at kunne høre, hvad klokken er slået. Amterne er færdige, i hvert fald i deres nuværende form. Det vil næppe udløse noget folkeligt ramaskrig.

FOR AKKURAT som patienterne er ligeglade med, hvorhen de skal gå for at få den ypperste behandling, interesserer det dem heller ikke, hvem der administrerer den.