LEDER
Næst efter kønsdriften er jernbanedriften den, som sætter de fleste lidenskaber i bevægelse. Denne ofte citerede vending er til fulde blevet bekræftet af de seneste dages heftige debat om privatisering af dele af Danmarks tognet.

For sjældent har så mange ytret sig om så lidt og med så megen lidenskab, som efter at det britiske Arriva-selskab er valgt til at stå for togdriften i Midt- og Vestjylland.

Lidenskaberne er tilsyneladende mest i kog i DSB, der føler sig trynet af Trafikministeriet, og det i en sådan grad, at bestyrelsen overvejer at gå. DSB gav nemlig også et bud på de jyske baner, endda et bedre og dermed billigere, men blev vraget.

Inden debatten går helt op i en spids, vil regeringen gøre en god gerning ved hurtigt at lægge alle tal på bordet. Hidtil har processen været hermetisk lukket, men den fortjener for alle parters skyld at blive fuldt oplyst.

DER ER næppe tvivl om, at det er sporene fra det skandaleramte Combus-busselskab, der har skræmt Trafikministeriet. Statsejede Combus overtog som bekendt store dele af bustrafikken fra en række private vogmænd, fordi tilbuddet var billigst. Det endte med et Combus tæt på konkursens rand og med en kanongæld - og hvad næsten værre var: et busmarked i en miserabel forfatning.

Siden er det, pudsigt nok, netop Arriva, der har fået til ophave at rette busdriften op. Selskabet driver i dag både busser og tog i England, og selv om det forlyder derovre fra, at det gør de skidt, så har de trods alt erfaring på området.

FORELØBIG skal Arriva have chancen til at vise, hvad man dur til. Startdatoen er sat til 1. januar 2003, og det må trøste de mest ophidsede sjæle, at trafikministeren ikke har planer om flere udliciteringer, før han ser, om Arriva magter opgaven. Så der vil gå tre-fire år, inden andre baner - herunder måske fynske Odense-Svendborg - sendes i udbud.

Indtil videre deler vi den pragmatiske holdning, som Ringes borgmester, Bo Andersen, giver udtryk for: "Kan en privat virksomhed yde samme vare, som vi dag får af DSB, til en billigere pris, så for min skyld ingen alarm". Og for egen regning tilføjer vi: Det kan være sundt, selv for en statsvirksomhed, at blive vurderet på linje med private.

OG HVEM var han så, denne kloge politiker, som vi citerede i indledningen? Han hed J.K. Lauridsen og levede fra 1858 til 1905, og han blev landskendt, da han indledte et politisk møde med det senere så berømte citat. Det var i slutningen af 1800-tallet, da hver eneste flække kæmpede om at blive stationsby.

Samme J.K. Lauridsen opfandt i øvrigt en anden finurlig vending, da han blev spurgt, efter hvilket system, hans billeder var hængt op. Efter de forhåndenværende søms princip, lød svaret. Og sådan skal det jo nødigt ende - med hverken den ene eller den anden drift.