Dansk på dagsordenen


Dansk på dagsordenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Folkepartis definition af "danskhed" med elementer fra Morten Korch-universet udløser jævnligt syrlige og hånlige bemærkninger fra politiske modstandere.

Så meget må man imidlertid give DF, at denne for partiet centrale værdi har sat en politisk dagsorden. Igen, må man sige, for det er de mestre i hos Pia Kjærsgaard & co.

Det er DF’s opfattelse og krav til mennesker, der ønsker at være i det danske fællesskab, som de øvrige partier tager afsæt i - altså enten lægger afstand til eller delvis køber af ægte eller vælgerpopulistiske årsager.

Alt i alt ikke så skidt endda, idet emnet i en globaliseret tidsalder er væsentligt at debattere.

Fire yngre folketingspolitikere, som allerede i dag har fremtrædende poster i deres partier, har i avisen de seneste dage givet læserne hver deres opfattelse af danskhed.

Noget er de enige om, men meget ser de forskelligt på - og hvad solostandpunkterne angår, læner alle fire sig tæt op af de holdninger, der er god latin i deres partitop. Det er småt med over­raskelser.

Det skulle da lige være, at det ikke er den enlige kvinde blandt de fire interviewede, Socialdemokraternes Mette Frederiksen, men derimod Venstres politiske ordfører Peter Christensen, der fremhæver ligestilling som en vigtig dansk værdi.

Derimod bruger Mette Frederiksen anledningen til et nyt angreb på regeringens sundhedspolitik, som ifølge den permanent harmdirrende Frederiksen har inddelt patienterne i et A- og et B-hold. Danskhed er at have lige adgang til behandling, lyder det fra Mette Frederiksen.

Ved siden af den kendte oppositionsretorik nurser Mette Frederiksen det ældre S-segment ved at fortælle, at hun ejer en flagstang, og dermed er der distance til den radikale Morten Østergaard, som advarer imod, at Dannebrog og flagstænger får lov at fylde for meget. Østergaard har nærmest ondt af danskere, der "klamrer sig til flagstangen". Det er jo et udtryk for angst for forandringer i verden, mener han.

I den modsatte grøft er DF’s Martin Henriksen et ekko af partitoppen, når han svinger sig op til at omtale et dansk statsborgerskab som "den ypperste gave".

Det er udmærket, at de fire politikere langtfra er enige.

Dermed kan man dels udlede, at følelsen af at være dansk er en individuel sag, dels at det også er dansk at værdsætte pluralisme - at meninger brydes med respekt for modparten.

Men andre ord: Ingen grupper og partier kan tage patent på den korrekte danskhed - ­ligesom man skal passe på ikke at misbruge ordet "udansk", når en begivenhed eller et synspunkt går én imod.

Debatten om danskhed har naturligvis afsæt i nydanskere fra tredjelande, der er blevet en del af samfunder i de sidste 15-20 år. Her siger Peter Christensen kort og rigtigt, at det er afgørende, at disse nye medborgere "vil" Danmark med nogle få vigtige fælles normer - lyst til at lære sproget, lyst til uddannelse og arbejde. Samt vilje til at respektere demokratiet.

Med hensyn til den ofte hårde tone i den politiske debat kunne man nævne yderligere et par værdier, der trængte til at blive pudset af - tolerance for eksempel.

Dansk på dagsordenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce