Dansen om moskeen


Dansen om moskeen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal der bygges en stormoske i Odense? Spørgsmålet er ikke nyt, men synes at ligge stumt begravet - i perioderne mellem kommunalvalgene - på den muslimske kirkegård, som aldrig er blevet etableret.

Tilbage i 2001 var opførelsen af en moske også et hedt lokalt valgtema, hvor for eksempel den socialdemokratiske Vollsmosepræst Torben Hangaard klart markerede, at en stemme på ham også var en stemme for en moske. Og allerede dengang, altså for syv år siden, hævdede nuværende viceborgmester Alex Ahrendtsen (DF), at et flertal i byrådet før valget havde aftalt, at der skulle bygges en stormoske.

Det er som bekendt ikke sket, som det ikke er sket i hverken København eller Århus, hvor diskussionen om etableringen af stormoskeer har stået på i årevis.

Hvad der dengang og nu deler vandene er vores opfattelse af islam. Hvordan vurderer vi den muslimske religion? Hvad er præmissen?

Vurderer vi etableringen af en stormoske i Odense ud fra den grundlæggende opfattelse, at islam er en religion? Eller mener vi, at den også er en rigid ideologi, der nøje fastlægger, hvordan medlemmerne skal leve livet, hvad de skal tro og mene, og som fordømmer alle andre, der mener noget andet? Altså islamisme.

Er man overbevist om det sidste, findes der givetvis en lovparagraf, der kan forhindre muslimer i at bygge en helligdom. Men for langt de fleste muslimer gør det første sig gældende. De er kulturmuslimer, nøjagtig på samme måde som langt hovedparten af danskere er kulturkristne, det vil sige kristne, som tyr til kirken ved festlige eller sørgelige lejligheder og begivenheder, eller når det uforklarlige tårner sig op og måske er ved at puste livsgnisten ud.

Naturligvis har disse danske muslimer lov til at bygge en moske. Religionsfriheden er en grundlovssikret ret i Danmark, og hvis ellers bygherren følger plan-, bygge- og anlægsloven, og i øvrigt selv betaler for mursten og mørtel, så kan ingen med lovsamlingen i hånden forhindre det.

"Muslimer har nøjagtigt samme byggeregler som alle mulige andre i Danmark. Selvfølgelig skal man have tilladelse til at bygge en moske, men den tilladelse er akkurat lige så let at få for en muslim som en hvilken som helst anden", sagde daværende kirkeminister Bertel Haarder (V) i et interview med dagbladet Information i 2006.

Men hvad og hvem kan så forhindre en stormoske - bortset fra muslimerne selv?

Det kan kun politisk plattenslageri i form af juridiske fiflerier og chikanerier, som kan tages i anvendelse, når lokalpolitikeres angst for folkestemningen og et kommende kommunalvalg får overtaget. Og der er givetvis masser af stemmer i at modarbejde moskebyggeri.

 

Problemet er som nævnt bare en paragraf i grundloven, og det har, uanset om vi kan lide det eller ej, den konsekvens, at vi må give plads til religionen islam, anerkende den og acceptere den som en del af det danske samfund.

En skridt i den retning er at medvirke til byggesagsbehandlingen af en stormoske - som loven siger.

Dansen om moskeen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce