Danmark på smalhals


Danmark på smalhals

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det bliver så først efter vinterferien - altså skolernes, ikke statsministerens - at regeringen vil fortælle, hvad den vil gøre for at stoppe det hul i statskassen, som krisen har skabt. Allerede i sin nytårstale sagde Lars Løkke, at der bliver en regning at betale, men vi skal altså helt hen til slutningen af februar, før regeringen vil åbenbare, hvordan det skal ske.

Umiddelbart må man spørge, hvor svært det kan være at foretage et sådant kasseeftersyn. Det behøver ikke at tage uger at fortælle, hvor galt det står til med rigets finanser, og hvor meget vi må stramme livremmen ind i de kommende år. Og finansministeren har da også røbet tallet: ­­ 27 milliarder.

Fra det lettere turbulente regeringsseminar på Havreholm ved vi også, at kommunerne skal holde for, og at de tider i det hele taget er forbi, hvor partierne kan kappes om at dele gaver ud. Familien Danmark skal på smalhals.

Når der går så længe, før regeringen melder klart ud, er det ikke, fordi regnedrengene i Finansministeriet ikke kan regne - eller holder vinterferie - men fordi regeringsblokkens tre partier ikke er enige.

Som bekendt erklærede De Konservative allerede for længe siden, at de var enige med vismændene og eksperterne i Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen om, at hvis der ikke skal skæres alvorligt i velfærdsgoderne, må skatten hæves, eller også må vi øge samfundskagen ved at arbejde mere. Det er gammel visdom, at der ikke bliver mere kage, selv om alle ta’r med en større ske. Men alle de kloge prædikede for døve øren, og De Konservative har opgivet at komme videre.

Ud fra et politisk synspunkt er det måske forståeligt. Vi har et stort skattetryk, og længere end til at omlægge skatterne tør ingen politikere gå, hvis de ønsker genvalg. Og at pille ved efterlønnen og afkorte dagpengeperioden, som alle sagkyndige foreslår, tør kun De Radikale og Liberal Alliance - og indtil forleden altså også De Konservative.

Derfor træder regeringen vande og taler kun om det øjeblikkelige hul i statskassen - det på de 27 milliarder. De langsigtede problemer tør man ikke bide skeer med - og det tør heller ikke de store partier i oppositionen.

Men problemerne forsvinder jo ikke ved at blive fejet ind under gulvtæppet. De bliver tværtimod værre, fordi vi samtidig bliver flere ældre og færre unge.

Det rigtige ville naturligvis være i enighed dels at finde socialt afbalancerede besparelser i de kommende to-tre år, dels lave en aftale om en dagpenge- og efterlønsreform, som blev indfaset, når de øjeblikkelige lomme­smerter var overstået.

Selv er regeringen ikke uden skyld i vanskelighederne. Skattelettelserne i 2007 var ufinansierede - i modsætning til dette års - og det hævner sig nu. Det gør skattestoppet, specielt for ejendomsskattens vedkommende, og de afdragsfri lån også. Danmark fik en værre boligboble end andre lande.

Men det er fortid. Værre er, at der ikke synes politisk vilje til at lave en helhedsløsning, der både tager hånd om de øjeblikkelige problemer og søger at løse fremtidens.

Danmark på smalhals

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce