Danmark og Israel


Danmark og Israel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er i Danmark en stor sympati for Israel. Det har både historiske og aktuelle årsager. Vi har lært, at jøderne er Guds ejendomsfolk, og vi beundrer dem for, at de har kunnet få ørkenen til at blomstre og skabe en moderne, demokratisk og teknisk højt udviklet stat. For den ældre generation sidder der også en form for kollektiv skyld i blodet på grund af den skæbne, der blev millioner af jøder til del under anden verdenskrig.



DET ER DERFOR ikke mærkeligt, at staten Israel har en stor plads i den danske, offentlige bevidsthed.

Men at være venner betyder ikke, at man bør undlade at sige fra, hvis man mener, det er nødvendigt.

Det synes mange af Israels venner nu, at det er. Israel må forstå, at dets erobringer af landområder, som FN aldrig har tillagt den nye stat, provokerer store kredse i den vestlige verden. Israels optræden som besættelsesmagt og den nuværede aktion er ved at sætte sympatien over styr.

IKKE BLOTer det vanskeligt at se, hvad man vil opnå ved at ydmyge og isolere Yasser Arafat. Snarere end at svække ham styrker man ham - og øger samtidig den latente kritik af Amerika, som trives i store dele af verden, ikke mindst i den arabiske. Hvad er den politiske vision, endsige visdom bag Sharons brutale fremfærd i disse dage?



HER MED ER ikke sagt, at palæstinenserne er uskyldige. Intet er sort og hvidt i Mellemøsten. Men i den foreliggende situation bærer Israels regering med Ariel Sharon i spidsen et hovedansvar. Israels optræden kan forklares - men den kan ikke forsvares.

Denne holdning er almindeligt udbredt i Europa. Men det er kun USA, der kan lægge et afgørende pres på Israel. Og Washington tøver. Tilsyneladende ved man ikke rigtigt, hvad ben man skal stå på. I sikkerhedsrådet stemmer USA for en selvstændig palæstinensisk stat. Men samtidig viser præsident Bush forståelse for Israels kamp mod terrorisme - den terorrisme, andre kalder frihedskamp. Hvornår træder Amerika i karakter?

SOM MEDLEM af EU og med det kommende danske formandskab har Danmark en større mulighed end nogensinde for at påvirke en truende udenrigspolitisk situation. Men både statsministeren og udenrigsministeren nøler. For ikke at sige, at de begge optræder følgatigt, når det gælder den amerikanske regerings holdning til den mellemøstlige konflikt.

Vi skal ikke overspille vores kort, så vi svækker de danske muligheder i formandsstolen. Men herfra og til at være uden en selvstændig mening - som udenrigsministeren jo er ved blot at messe, at han må appellere til begge parter - er der også et skridt.

DER ER BRUG for, at regeringen formulerer en en selvstændig dansk politik og ikke kun præsenterer os for et ekko af den amerikanske.

Danmark og Israel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce