Da grænsen blev nået


Da grænsen blev nået

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I POLITIK er der et begreb, der hedder: Hvad kan vi holde til? Det udtrykker, at på et eller andet tidspunkt kan et parti ikke længere klare at være ude af takt med sine vælgere.

Det punkt nåede Socialdemokraterne og De Konservative i går, da FN's flygtningehøjkommissær opfordrede alle lande, der huser irakiske flygtninge, til at give dem opholdstilladelse.

Baggrunden var den enkle, at forholdene i det centrale og sydlige Irak nu er så præget af så megen vold og usikkerhed, at det kan være livsfarligt blot at opholde sig her. Og derfor er et sporskifte i dansk asylpolitik over for flygtede irakere nødvendig.

FN's flygtningekommissær er hverken den eneste eller den første, der advarer mod at sende irakiske flygtninge tilbage til helvede.

Herhjemme har særligt børnenes vilkår i flygtningelejrene vakt opmærksomhed - og også forargelse. Mange af de omkring 500 irakere, der er tale om, er mere eller mindre visnet op i de år, undertiden mere end fem, de under usle vilkår har tilbragt i asyllejrene - uden muligheder for at leve en nogenlunde normal tilværelse.

Langt ind i regeringens egne rækker har man hævet en advarende pegefinger og sagt, at dette kan Danmark ikke være bekendt. Statsministerens egen Anne-Mette har været på banen, Folketingets besindige formand, Christian Mejdahl, ligeså. Og senest er det oplyst, at en kreds af kvinder foreløbig har indsamlet 43.000 underskrifter til fordel for de afviste asylansøgere.

MEN LIGE MEGET hjalp det. Socialdemokraterne havde opportunistisk - troede de - langt sig i regeringens kølvand, og den stod fast, fordi Dansk Folkeparti ikke gav ved dørene. Flygtningene skulle ikke have det alt for godt, for så var der jo ikke nogle "motivationsfremmende foranstaltninger", som man så smagfuldt sagde.

Men i går stod det både socialdemokrater og konservative klart, at nu kunne de to partier ikke holde til længere at vende det døve øren til de mange røster fra baglandet, som syntes, at kursen måtte ændres. Klogere end FN gik det ikke an at stille sig op.

OG EFTER at de to partier viste anstændighed, tøede Venstre også op. Kun Dansk Folkepartis standhaftige tinsoldat, pastor Jesper Langballe, viste ingen forståelse.

Forhåbentlig ræsonnerer statsministeren, at det også kan være lige meget. Han bør blæse på Langballe og i fællesskab med socialdemokrater, konservative, radikale og SF finde ud af, hvordan man bedst imødekommer FN. Nogen bedre undskyldning for at ændre kurs end en FN-henstilling kan han nemlig ikke få.

FN-initiativet kommer umiddelbart op til dagens meget omtalte præsteaktion i Hillerød og Odense og andre steder. Så man må sige, at Herren i sin uransagelige visdom i nåde har set til sin kirke, så den lige akkurat, før det blev for sent, nåede at hæve sin røst. Ganske vist meget forsigtigt - for endelig ikke at tirre sine egne skriftkloge. Eller politikerne.

Men hellere komme på listesko end slet ikke komme.

Da grænsen blev nået

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce