ET KENDT Odense-byrådsmedlem, der ellers plejer at være udstyret med en god politisk næse, må have tabt både næsen og hovedet, da han for ussel mammon anlagde sag mod sin tidligere kæreste i Munkebo - og dermed begik det selvmål at erkende, at han i de mange år, bekendtskabet varede, slet ikke var berettiget til at sidde i Odense Byråd. I virkeligheden boede han i nabokommunen.



AT DET forholdt sig sådan, var der vel ikke mange i de politiske Odense-kredse, der dybest set var i tvivl om. Men hvad pokker. Manden arbejdede jo i Odense, hvor halvdelen af hans lejlighed ganske vist var fremlejet, men hvor han var tilmeldt folkeregistret, og hvor han derfor også lagde sin skat. Odense var rammen om hans dagligdag, og hvad er forskellen på at bo i et sommerhus på Helnæs det halve af året og på at søge lykken i Munkebo efter arbejdstid? Hvad han foretog sig efter fyraften, var hans egen sag. Kærlighed på tværs af kommunegrænser er tilladt.

Følgelig tog man, da Johan Schmeltz i 1997 på rådhusets foranledning udarbejdede en redegørelse om sine bopælsforhold, hans forklaring for gode varer. Videre til næste punkt. Sagen var for lille. Dyneløfteri indgik ikke i byrådets forretningsorden.

OG SÅLEDES var alting fryd og gammen, indtil Schmeltz nu mange år senere i sin retssag mod ekskæresten oplyste dommeren om, at han hver måned havde betalt 6000 kroner i husleje i Munkebo - for at bo i det hus, der ifølge hans eget påstandsdokument, som det hedder i domsudskriften, "var at regne som parternes fælles bolig".

Dermed blev dynen vist alligevel løftet. Af ham selv. Hvor kluntet kan man være?

DET ER ÅBENLYST, at byrådet - hvad enten man nu stiltiende accepterede det eller ej - lod sig føre bag lyset i 1997. Og i avisen i går blev Schmeltz af politikere fra andre partier kaldt uvederhæftig og utroværdig. Han må tage konsekvensen og gå, mente således Enhedslistens mand i rådet.

Om han vil det, er op til ham selv. Nu er kæresten smuttet, Munkebo-villaen solgt, og nu bor han jo i Odense. Hans valgbarhed anno 2003 kan ikke drages i tvivl.

LIGELEDES i avisen i går nævntes den mulighed, at Johan Schmeltz kan straffes med en bøde for ikke at have meldt flytning - eller ligefrem med fængsel for at have afgivet urigtige oplysninger til det offentlige, altså til byrådssekretariatet og byrådet.

Om det kommer så vidt, vil tiden vise. Men foreløbig står det fast, at Johan Schmeltz tabte sagen mod sin ekskæreste. Han fik ikke sine 350.000 kroner, men derimod en kraftig modregning. Med selvmålet på domhuset er tiltroen til hans politiske manøvredygtighed forsvundet, og det samme er hans anseelse i byrådet. Dertil kommer, at han er til almindelig latter ude i byen.

ALT DETTE er vel straf nok i sig selv.