KIDNAPNING er blevet et yndet våben for terrorister af alle slags. Undertiden får de også noget ud af den feje handling, som da Filippinerne gav efter for irakiske banditter. Andre gange bøder gidslerne med deres liv, som det skete forleden for 12 nepalesere.

Gidseltagningerne går oftest ud over mennesker, som af den ene eller anden grund befinder sig i notorisk farlige egne af verden. Der skal p.t. både mod og en god portion dumdristighed til at lade sig ansætte af udenlandske firmaer i Irak.

Men ét er voksne menneskers selvvalgte opholdssted. Noget helt andet er børn samlet med deres forældre til det, der skulle være en festlig første skoledag.

UDFALDET af gidseltagningen i Nordossetien kendes ikke i skrivende stund, men det må frygtes at blive blodigt. Russerne har tidligere demonstreret, at de er villige til at ofre adskillige uskyldige menneskers liv for at afslutte en terroraktion.

Da alt ydermere peger i retning af tjetjenske terrorister, bliver der næppe givet ved dørene. To flystyrt, et attentat i Moskva og nu denne aktion vil ikke animere Kreml til eftergivenhed.

Til gengæld bør det internationale samfund nu aflægge sin berøringsangst over for Tjetjenien-problemet. Rusland har forpasset sin chance for selv at løse det.

PRÆSIDENT Putin efterfulgte i sin tid Boris Jeltsin med et klart løfte om at få styr på situationen i Tjetjenien. Siden er den blot blevet værre og værre. Det anslås, at over 100.000 civile tjetjenere er blevet dræbt i løbet af de seneste 10 år, og republikkens infrastruktur er ødelagt.

Den russiske hærs fremfærd har skabt grobund for den desperation, som i nogle modstandsgrupper udmøntes i terror mod civile - på det seneste tilsyneladende inspireret af de palæstinensiske selvmordsaktioner.

Putin har forsøgt at koble sine problemer med Tjetjenien på den internationale kamp mod terrorisme og haft held til at slippe af sted med årelange overgreb på befolkningen uden at høre et ondt ord fra sine venner i Vesten.

Ved at få "valgt" venligtsindede politikere som lokale præsidenter har han skabt et indtryk af at overlade styret af Tjetjenien til indbyggerne selv. Men den enorme korruption i både det russiske og tjetjenske magtapparat gør en økonomisk genrejsning illusorisk, og politisk er landet splittet af talrige stridende klaner.

DER FINDES repræsentanter for oppositionen mod Moskva, som må anses for moderate. En af dem er Aslan Maskhadov, der blev valgt til præsident i 1997, og et par af hans ministre, som har fået asyl i Storbritannien og USA.

Men russerne vil ikke forhandle med Maskhadov, og de hævder at være i deres gode ret til at beskytte sig mod terrorismen. De har ikke indset, at første skridt er at vinde det tjetjenske folks tillid til deres hensigter.