Er der grund til stort postyr og en undersøgelse, fordi et land, som Danmark har tætte forbindelser med, og som oven i købet er en mangeårig forbundsfælle i NATO, sandsynligvis har misbrugt dansk luftrum og en dansk lufthavn?

Ja, det er der - også selv om "dansk" i dette tilfælde er i betydningen hele riget, fordi de angiveligt ulovlige flyvninger vedrører Grønland.

DR's dokumentarfilm "CIA's danske forbindelse", der blev vist onsdag aften, fremlægger stærke indicier for, at den amerikanske efterretningstjeneste i flere år har brugt den grønlandske lufthavn Narsarsuaq som transitlufthavn i forbindelse med hemmelige fangeflyvninger. Transporterne er foregået via dæk­selskaber.

Hvor fasttømret solidariteten med USA end bør være på forsvarsområdet og i kampen mod terror, kan Danmark og Grønland ikke sanktionere eller på nogen måde have berøring med disse fangetransporter. Der er tale om bortførelse af terrormistænkte fra de lande, de bor i, til hemmelige fængsler i lande, der ikke viger tilbage fra at bruge tortur.

Hvor længe disse mistænkte sidder i fængsel, inden de - måske - kommer for en dommer, er der ingen, der aner, og vi er altså langt på den forkerte side af det retssystem, der bør være norm i vestlige samfund.

I givet fald er det ikke første gang, at USA bruger Grønland til formål, der hverken er demokratisk dækning for i Grønland eller i Danmark. For nogle år siden kom det frem, at daværende statsminister H. C. Hansen (S) i 1957 med et neutralt svar - ­siden fremhævet som et diplomatisk mesterstykke - til den amerikanske ambassadør stiltiende accepterede, at USA opbevarede kernevåben i Grønland.

Dette strittede lodret imod en vedtagelse i Folketinget om nej til atomvåben på dansk jord, og det var en klar krænkelse af den grønlandske befolkning. Men når den berømte note fra 1957 ikke har plettet H. C. Hansens eftermæle, er den korte forklaring, at statsministerens hemmelige accept var nødvendig. Det var i Den Kolde Krigs mest højspændte periode, og Danmark var presset fra flere sider.

Den aktuelle strid er også storpolitisk i den forstand, at terroren er international. Men kampen imod terror skal føres uden at skrotte eller give køb på de grundlæggende værdier, som vestlige samfund bygger på.

Med al respekt for, at USA efter angrebet 11. september 2001 har en særlig interesse i at nedkæmpe terrorbevægelser, har Bush-regeringen nu i årevis brugt metoder, der bryder med menneskerettighederne.

Den praksis kan Danmark ikke legitimere, selv ikke hos sin største og vigtigste allierede. Derfor er det klogt af regeringen, at den nu har slået automatpiloten fra og ikke længere agerer som USA's skødehund. En undersøgelse må det ikke hedde, men regeringen vil nu se nærmere på de oplysninger, der blev fremlagt i DR.

Uanset hvad, så bliver kulegravningen forhåbentlig grundig. Det vil derfor ikke være smart af Fogh, hvis han på sit ugentlige pressemøde på tirsdag pr. automatik fortæller, at "der er intet at komme efter".