MED sin tale til nationen natten til i går indledte George Bush nedtællingen til valget næste år, da han ikke kan genopstille. Nyheden var en alt for uambitiøs energiplan, mens talen intet rummede, der kunne give håb om en ny kurs i Mellemøsten.

USA's præsident har ellers i den senere tid erkendt fejl på fejl i sin håndtering af især Irak-eventyret. Alligevel var hans budskab blot, at islamisk ekstremisme skal bekæmpes, der skal flere tropper til Bagdad, og hverken Syrien eller Iran skal forvente at blive inviteret til forhandlinger.

Netop forhandlinger med de to lande var ellers blandt anbefalingerne i Baker/Hamilton-rapporten. Men Bush står fast på sin strategi. De to lande hører til ondskabens akse, færdig.

I ET interview med tv-stationen CBS har Bush erklæret, at han ikke er optaget af sit eftermæle, men af at træffe de rigtige beslutninger for USA.

Hvis Bush havde sagt det modsatte, var sensationen hjemme. Alligevel er udtalelsen sigende: USA's præsident agter ikke at tage ved lære af alle de fejl, han har begået.

Og så måske alligevel. Nu taler han ikke længere om sejr i Irak. Der skal sendes flere soldater af sted for at undgå et nederlag. I hvert fald i hans præsidenttid.

HVAD verden kan håbe på er, at George Bush i virkeligheden er i færd med at gøre det rigtige, men blot ikke på nuværende tidspunkt kan røbe sine planer. Hemmelige forhandlinger tåler først dagslys, når alle involverede parter er bundet op på en række aftaler.

Der rumsterer i hvert fald visse spekulationer, som næres af bl.a. udenrigsminister Condoleezza Rice's nylige intense mødeaktivitet i Mellemøsten.

Samtidig kommer der signaler fra Damaskus, som kunne tyde på, at Syrien er i færd med at opbløde sin hidtil afvisende holdning over for USA og Israel. Senest har regimet fordømt de irakiske oprøreres angreb på den amerikansk støttede regeringshær og lovet at gøre sit til at dæmpe volden i nabolandet.

SYRIENS motiver til en kursændring kan være voksende intern opposition mod præsident Bashar al Assad. Hans seks år ved magten har ikke indfriet forventningerne om et mere åbent samfund og en fredsaftale med Israel.

Israelsk presse har i nogen tid beskrevet hemmelige forhandlinger mellem israelske og syriske topdiplomater om skitsen til en fredsaftale. Der synes at være substans i forlydenderne, selv om regeringen i Jerusalem afviser dem.

Så længe USA officielt er på kant med Syrien, kan den svage israelske regering ikke forhandle med Damaskus. Men uofficielt kunne Washington jo - ligesom tilsyneladende Syrien - være kommet til fornuft.

EN AFTALE med Syrien vil ændre Israels forhold til palæstinenserne. Og det er nøglen til fredeligere tilstande i Mellemøsten.

Så George Bush har forhåbentlig en god nyhed, når han næste gang taler til nationen. Det ville være en flot sortie fra Det Hvide Hus.

Mere om emnet

Se alle

Ros og ris til Bushs tale om miljøet

Tale modtaget med skepsis

Tale modtaget med skepsis

Lykketoft: Bush på farlig kurs