KRESTEN Drejergaard, den fynske biskop, er en pragmatisk mand. Giv kejseren hvad hans er, mener Drejergaard, der senest har foreslået at flytte alle vielser fra kirkerne til landets rådhuse. Ægteskabet er jo alligevel borgerlig jura, og derfor kan rådhusene lige så godt få ordren, mente bispen i avisen i går. Men er det nu ikke at trække alterdugen væk under egen arbejdsplads?



PÅ MANGE måder er det nok.

I modsætning til den lokale idræts- eller partiforening, som man selv skal melde sig ind i, indtager folkekirken en særstatus. Som umælende bliver man automatisk indmeldt ved dåben - og gør man sig ikke siden den ulejlighed at melde sig ud, er man i kartoteket for altid. Til gengæld kan man bruge kirken alt det, man vil - om end nogle kun kommer der de to gange, de skal bæres. Når de skal døbes - og når livet er endt.

ANDRE kommer der også, når de skal konfirmeres. Måske til jul - og måske også, når de skal giftes, for en kirkelig vielse er jo en romantisk sag, skønt skilsmissestatistikken viser, at færre og færre ægtemænd og ægtehustruer lever sammen, til døden skiller dem ad. Hvad Gud har sammenføjet, må mennesket ikke adskille, sagde Jesus, men Jesu ord tæller ikke rigtigt mere, kirkebryllup eller ej. Den slags styrer det moderne menneske selv.



DET MODERNE menneske gider heller ikke besvære sig mere end højst nødvendigt, og derfor er det dårlig service, hvis kommende brudepar først skal på rådhuset og derefter i kirken, hvis de vil have velsignelsen med. Følgelig må det formodes, at flere vil vælge kirken fra - hvad hverken kirken eller brudekjolefabrikanterne vil synes om. Fabrikanterne vil miste penge, og kirken vil miste kunder. For mig er vielsen en pragtfuld lejlighed til at vise, hvad kirken kan tilbyde, sagde således en Odense-præst i går. Og spørgsmålet er, om kirken kan undvære det reklameskilt, som den stemningsfyldte vielse jo er.



NÅ, DET må kirken selv vurdere - og mon ikke biskop Drejergaards udspil skal ses som et logisk trin i den proces, der før eller siden vil ende i et skarpere skel mellem den danske stat og den danske folkekirke? Modellen er jo forældet - det nye multireligiøse samfund taget i betragtning - og folkekirkens hovedopgave bør til hver en tid være forkyndelsen frem for diverse registreringer, som embedsmændene i folkeregistrene burde tage sig af.



MEN mens stat og kirke således synes på vej mod nye tider, kan man i sit stille sind ærgre sig over, at det kan ske på bekostning af både romantik og traditioner. For når vi nu er i gang, kan vi lige så godt forenkle vielsesprocessen yderligere. Hvorfor overhovedet ulejlige sig på rådhuset? Hvorfor ikke bare rekvirere en ansøgningsblanket, sende den ind og få den retur med en påtegning om, at ægteskabet er godkendt?



I VORE dage kan hele sagen vel endda klares pr. e-mail.



Vielser: Kirken og staten er på vej fra hinanden. Det kan være fornuftigt nok - men det koster både romantik og traditioner.