LEDER
POUL ANDERSEN og Socialdemokratiet fik sandelig politisk valuta for pengene, da partiet vendte på en tallerken og krævede lavere takster på Storebælt.

Hvis hensigten var at spille modpartens ministre ud mod hinanden og dermed ufrivilligt udstille intern uenighed, må man sige, at taktikken lykkedes. Især de konservative tumlede rundt i den politiske manege, da Bendt Bendtsen, den ferierende partileder og vicestatsminister, ringede hjem fra Mallorca og beordrede sin trafikminister til straks at indkalde forligspartierne til et ekstraordinært Storebæltsmøde.

Noget dristigt, men for Socialdemokratiet yderst underholdende, underkendte trafikministeren sin chef ved i pressen at erklære, at det så han ingen grund til - og da vicestatsministeren hørte, hvad trafikministeren havde sagt, fik han den mallorcinske ferievin i den gale hals af lutter arrigskab.

MENS socialdemokraterne hyggede sig, og mens Kristeligt Folkepartis regionalpolitiske ordfører spillede stærk mand og egenhændigt skød hele sagen ned, trykkede Bendtsen endnu en gang trafikministerens nummer - og efter en konstruktiv samtale, som den slags jo hedder, var ministeren pludselig enig med bossen.

Det manglede nu også bare andet. Det vil erindres, at trafikministeren, mens han var i opposition, selv kaldte brotaksterne for en toldmur - og Bendt Bendtsen har aldrig lagt skjul på, at lavere takster er officiel konservativ politik.

MEGET TYDER da også på, at det vil lykkes Bendt Bendtsen at trænge igennem og få toldskiltet nedpillet. Dels skylder statsministeren sine konservative regeringspartnere en succes. Dels må vel efterhånden enhver kunne indse det urimelige i, at danskerne ikke kan færdes frit i deres eget land. Bortset måske fra manden fra Kristeligt Folkeparti. Han er valgt i Frederikshavn, og her frygter man for havnen og for Stena Line. Men pudsigt nok deles frygten ikke i Aalborg, hvor fremtrædende finansfolk forleden tilkendegav, at takstnedsættelser også vil gavne det nordjyske erhvervsliv.



DERMED viste nordjyderne, at de godt kan gå i store sko. Spørgsmålet er nu, om politikerne også kan.

Hele det indviklede aftalekompleks omkring Storebælt bør revideres. Lavere takster er et skridt på vejen, men endemålet må stadig være, at toldmuren fjernes fuldt og helt, og at Storebælt således bliver en ganske almindelig del af det danske motorvejsnet. Som Limfjordstunnelen, Lillebæltsbroen og andre faste forbindelser, der ikke opererer med brugerbetaling, og som hele landet dermed har betalt.

for vores skyld kan forligspartierne godt springe hele diskussionen om takstnedsættelser over og i stedet gå direkte til sagens kerne: en totalløsning, der også omfatter færgeruterne, og som finansierer Storebæltsforbindelsen på anden vis.

Storebælt binder Danmark sammen - i modsætning til Øresund - og derfor er det også en fælles opgave at ordne regningen. Brug nu de store sko.