Alle budgetter har et fællestræk. De skrider, hvis man ikke passer på.

Private virksomheder ved det, den økonomisk ansvarlige person i de fleste private husholdninger ved det - men ved de kommunale chefer, altså de folkevalgte og deres nærmeste embedsmænd, det mon også?

Tvivlen nager, efterhånden som den ene fynske kommune efter den anden agter at genåbne budgettet for 2010 - det budget, som afgående byråd og kommunalbestyrelser vedtog sidste efterår, i langt de fleste kommuner med bredt flertal.

Årsagen er den samme overalt: budgettet skød helt ved siden af. Udgifterne er langt større end anslået, og - hovsa! - der er optræk til et gevaldigt hul i kommunekassen.

Oversat til dagligsprog betyder genåbning af et kommunalt budget nedskæringer i den kommunale service.

Hvor man vil spare, vides ikke endnu, og det kan være forskelligt fra kommune til kommune. Men tager man bestik af de 14 kommuner - heriblandt to fynske - som sidste år nødtvunget måtte genåbne deres budgetter, tyder alt på, at det er de kommunale kerneområder, der bliver ramt - ældrepleje, daginstitutioner og folkeskolen. Borgerne kan forudse flere lukkedage, kortere åbningstider, færre støttepædagoger, nednormering i skolefritidsordningen og lignende serviceforringelser.

Hvilket der sådan set ikke er så meget at gøre ved. Den globale finanskrise sætter også spor i kommunekassen, og dansk økonomi er i en langt dårligere forfatning end dengang, daværende finansminister Thor Pedersen (V) gjorde præsentationen af regeringens finanslovsforslag til et shownummer. Det er i dag nødvendigt at være nøjeregnende alle steder inden for det offentlige.

Men hvis de fynske skatteydere undrer sig, er det til at forstå. Hvordan kan politikere med økonomisk uddannede chefer som bisiddere over en bred kam skønne så meget forkert?

At udgifterne til snerydning af de kommunale veje blev undervurderet, kan man næppe bebrejde politikerne, de seneste 13-14 milde vintre taget i betragtning. Men der er andre poster, hvor rubriceringen "ubehagelige overraskelser" forekommer besynderlig.

For eksempel har Nordfyns Kommune ikke taget højde for, at der er indgået en ny overenskomst med de kommunale dagplejere. Her må man ellers formode, at en lommeregner hurtigt kunne finde frem til, at det samlet ville betyde en ekstraudgift på 3,6 millioner kroner.

Tilsvarende må det undre, at samme kommune har underbudgetteret specialundervisningen med rundt regnet 50 procent.

Det gode spørgsmål er naturligvis, om forklaringen ligger et helt andet sted. Om budgetterne for 2010 var overoptimistiske - urealistisk sminkede, fordi det var valgår. Fordi politikerne nok turde tale om knappe tider og stramme tøjler, men ikke havde lyst eller mod til at tale rent ud af posen om indskrænkninger.

Manglende realitetssans eller valgflæsk mod bedre vidende? Forklaringen får vi nok aldrig. Men fremover må borgerne forvente, at budgetterne er retvisende. Som i de fleste private husholdninger.