Børnenes skole


Børnenes skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"NU LÆRER du vel alt, hvad du kan i skolen, min søn? Jamen, far, jeg ville hellere lære noget, jeg ikke kunne!"

Citatet er fra Storm P., og det bekræfter kun, at diskussionen om børns undervisning langtfra er af nyere dato. Forskellen fra dengang og nu er, at forældrene - og børnene - stiller krav til skolen. Ambitionerne på børnenes vegne er steget markant hos forældrene - og kun de færreste kommuner har været i stand til at indfri forventningerne. Tværtimod er det nedskæringer på skolebudgettet, man diskuterer lige nu. Dertil kommer, at mange skolebygninger er nedslidte og skal renoveres for flere millioner, end det i sin tid kostede at opføre dem.

DET ER med folkeskolen som med det offentlige sundhedsvæsen: Behovet vil altid være større end de ressourcer, der er til rådighed. I folkeskolen er det ikke ventelister, men højere klassekvotienter og dermed mindre tid til den enkelte elev, der er problemet. Ventelister har man derimod på landets private skoler, hvor forældre sågar ønsker at sikre en plads til deres endnu ufødte børn! I Odense går således 15 procent af skolebørnene i privatskole.

Og denne udvikling vil forstærkes og dermed på længere sigt underminere folkeskolens formål: at være folkets skole, hvor børn uanset social baggrund kan få en kvalificeret undervisning, der styrker deres udvikling og giver dem kompetancer.

Der er tradition for brede politiske forlig om folkeskolens mindstemål af undervisningstimer i de enkelte fag. Det seneste er indgået for seks år siden, og der tales straks om forligsbrud, blot fordi undervisningsminister Ulla Tørnæs har fremsat forslag om at øge antallet af matematik- og dansktimer med to og én. En justering, som langt de fleste forældre efterlyser - og som en del kommuner allerede tilbyder for egen regning.

At behovet for at styrke de grundlæggende kundskaber er til stede må desværre siges at være tilfældet. Næsten hver femte elev forlader folkeskolen uden at have værktøjerne i orden til at begynde en uddannelse. En god del af dem er dermed på forhånd dømt til at blive tabere i en samfundsudvikling, hvor information og kommunikation er nøgleord.

Den katastrofe afværges ikke alene ved et par timer ekstra på skoleskemaet. Der er behov for grundlæggende at ændre skolens vilkår, så den bliver i stand til at tilrettelægge og tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov.

Til det formål kan undervisningsministeren måske hente inspiration i det fynske skoleoprør, der fandt sted i disse dage for 150 år siden i Dalby ved Kerteminde, og som vi beskæftigede os med i gårsdagens avis. Her åbnede skolemanden Christen Kold sin første friskole, hvor tugt og terperi blev sat i skammekrogen og børnene behandlet som selvstændige individer med forskellige evner og anlæg.

Var det ikke også en idé for folkeskolen?

Børnenes skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce