Børn lades i stikken


Børn lades i stikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BØRN, SOM oplever vold i familien, får ikke den krisehjælp, de skal have. Psykologerne står klar, hvis man sidder fast i en forlystelse i Tivoli, men børn, som kæmper med en voldelig far eller plejefar, må alt for ofte klare sig selv.

Her i avisen fortalte vi i går om et barn, der vågnede med skrig fra mareridt, hvor han på "egen krop" genoplevede den uhyggelige vold mod hans mor. DR har i dokumentarprogrammer fortalt om børn, der er blevet truet med kniv, blevet løftet op i halsen eller slet og ret gennemtæsket.

HVISIKKE oplevelserne bliver bearbejdet i tide, ender børnene med at lukke sig inde i sig selv. De bliver ensomme og følelseskolde, fordi de er vant til at se bort fra deres egen smerte.

Socialrådgivere skal være udbrændte langt ud over det forsvarlige, hvis de ikke kan se behovet for hjælp i nogle af de groteske sager, som har været i medierne i det sidste halve år. Men mange politikerne har også grund til at kigge sig selv en ekstra gang i spejlet.

ALLEREDE i marts og april lovede flere politikere at gøre noget. Alligevel kan forstanderen på Fyns Amts Krisecenter fortælle, at mange kommuner stadig ikke lever op til deres ansvar og yder hjælp.

Hvorfor sker der ikke noget?

Måske skal en del af svaret findes hos os selv. Forstået på den måde, at der ikke er noget stort offentligt pres på kommunerne, på ministeren og på Folketinget for at få ændret de uhyrlige tilstande, som fastholder børnene i et afstumpet univers, der også kendes som "negativ social arv".

BØRNENE og deres mødre bliver mishandlet i huset eller i lejligheden og forstyrrer som sådan ikke vores almindelige liv. Hvor andre sociale problemer giver sig udslag i bander og kriminalitet, som i høj grad påvirker almindelige mennesker, der risikerer at blive slået ned, så nøjes voldsramte børn med at lukke sig inde i sig selv.

De inviterer ikke kammerater med hjem, for sæt nu far flipper ud. Og de tager i mange situationer ansvaret og prøver at hjælpe den mor, som er blevet kørt psykisk ned og har mistet modet. Men det betyder også, at de ofte misser deres egen udvikling.

DET ER for nemt at glemme de voldsramte børns problemer, både for politikerne og os andre. En gang imellem bliver vi mindet om konsekvenserne, for eksempel når et skolebarn bliver banket ihjel, eller en få måneder gammel baby indlægges med indre blødninger.

I første omgang placeres ansvaret hos den socialrådgiver, som har forsømte at gribe ind. Dernæst måske hos hendes overordnede. Men meget sjældent, hvis nogensinde, hos de politikerne, der i mange kommuner bekæmper dyre investeringer på det sociale område. For er det nu også nødvendigt?Kan vi ikke klare os med mindre?

DETKAN man sikkert i mange tilfælde, men der er også situationer, som er så alvorlige, at spareiver og budgetrestriktioner må lade livet. For de penge, man sparer her, kan være småøre sammenlignet med de millionregninger, der skrives ud, hvis børnene løber ind i andre problemer senere i livet.

Børn lades i stikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce