Blair og aben


Blair og aben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et annus horribilis - et skrækkeligt år - kaldte dronning Elizabeth for et par år siden i en nytårstale de 12 måneder, som kongehuset lige havde oplevet. Den ene kongelige skandale havde overgået den anden.

For premierminister Tony Blair har det sidste år også været skrækkeligt. Beskyldningerne er væltet ned over ham. Han har vildledt befolkningen for at få sin vilje og stå skulder ved skulder med præsident Bush i felttoget mod Irak - et felttog, som for de to statsmænd antog karakter af et korstog. Følgelig er Blairs opinionstal raslet ned. Han er trængt som formand for sit parti, og i dag mister han måske to hidtil sikre Labour-bastioner, når der er suppleringsvalg i Leicester og Birmingham.

MEN SOM George W. Bush blev han reddet på målstregen, da den såkaldte Butler-rapport om baggrunden for Irak-krigen blev offentliggjort i går. Det er endnu en rapport om, hvad efterretningstjenesterne vidste og ikke vidste. Hvad de gav videre til regeringen, og i hvilket omfang regeringen manipulerede med oplysningerne for at gøre krigen plausibel.

Lord Butler frikender Tony Blair. Han har ikke misbrugt de oplysninger, han fik. Men oplysningerne var ikke korrekte, fastslår lord Butler, som dermed retter sit skyts mod de hemmelige tjenester. Deres materiale var fuldt af fejl, for Saddam Hussein havde ingen masseødelæggelsesvåben, og han udgjorde ikke en alvorlig trussel mod Vesten, for han kunne ikke lancere et angreb på 45 minutter, sådan som Blair påstod. Han havde heller ikke planer om det.

DET ER som at høre Hans Blix, den tidligere chef for våbeninspektørerne, og forløbet er med andre ord det samme, som vi har set i Amerika. Aben placeres på efterretningsvæsenernes skuldre.

Men spørgsmålet er så, om det er nok til at redde George W. Bush ved efterårets præsidentvalg - og Tony Blair, når de britiske vælgere til maj skal vælge et nyt Underhus. For hvordan sagen end vendes og drejes, blev krigen ført på et forkert grundlag og uden et folkeretligt mandat.

Nogle vil mene, at det sidste ikke er afgørende. Der kan være situationer - en voldelig diktators misregimente, for eksempel - hvor det må være muligt at handle på tværs af Sikkerhedsrådet. Det er et tvivlsomt synspunkt, men en forudsætning må i så fald være, at efterretningstjenesterne er til at stole på. Hvad vi nu har papir på, at de ikke var - hverken den amerikanske eller den britiske.

DERFOR er det ikke sikkert, at vælgerne på dommens dag, når krydset skal sættes, vil frikende makkerparret Bush og Blair. Hvorimod vores egen Fogh Rasmussen nok har større muligheder for gå fri for alvorlig tiltale.

Men hvad er grunden til, at danske vælgere reagerer anderledes end britiske og amerikanske, når det afsløres, at den krig, de er deltagere i, bygger på en løgn? Det kunne i sig selv være en undersøgelse værd.

Blair og aben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce