I morgen sker det så, og man skal være noget af en spåmand for at turde give et stensikkert bud på, hvem der løber med sejren. Der er tre muligheder:

Mulighed 1: Regeringen og Dansk Folkeparti bevarer sit flertal. I så fald kører alting videre, som intet var hændt. Anders Fogh Rasmussen fortsætter som statsminister, indtil han ikke gider mere. Og Bendt Bendtsen fortsætter som vicestatsminister - med god tid til at overveje, hvornår han skal trække sig tilbage og overlade den konservative ledelse til Lene Espersen eller Connie Hedegaard.

Mulighed 2: Regeringen og Dansk Folkeparti mister sit flertal, men Fogh kan regere videre på Ny Alliances nåde. Nok går Naser Khader og hans vælgere efter en ny udlændinge- og skattepolitik, men ikke efter en ny statsminister. De bryder sig ikke om udsigten til alt det, der følger med i handlen, hvis de skifter til rød stue: Asmaa Abdol-Hamid og alle imamerne, Villy Søvndals økonomiske politik og De Radikales lallende holdning til værdier, som Naser Khader selv så smukt har udtrykt det.

Så trods Khaders mange forvirrende meldinger må det antages, at han vil holde sig til blå stue - dronningerunde eller ej - og i så fald bliver taberne Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, der i høj grad vil miste indflydelse. Khader vil nemlig tvinge regeringen til at annektere en god del af oppositionens politik, og da Dansk Folkeparti ikke vil vælte en borgerlig regering, må man nøjes med at skumle og se på. Men mulighed 2 indebærer, at Fogh må manøvre med skiftende flertal, og risikoen ved den er, at sejladsen bliver så besværlig, at den ender i et hurtigt nyvalg.

Mulighed 3: Rød stue vinder valget. Den mulighed lo man meget ad for få uger siden, men lige pludselig er den slet ikke så usandsynlig. Ny Alliance dykker i meningsmålingerne og får ikke alle de mandater, som partiet oprindeligt satte næsen op efter. Naser Khader kludrede rundt i en af mærkesagerne - skattepolitikken - i tv, og hans kandidater har ikke den politiske pondus, der skal til. Mange, som ellers havde tænkt sig at stemme på Ny Alliance, har derfor skiftet mening, og en god del af dem vil vende tilbage til udgangspunktet, altså Det Radikale Venstre. Muligvis uden at tænke over, at de dermed stemmer rødt, men sådan er det.

Man skal derfor langtfra forsværge, at Helle Thorning-Schmidt kan vinde valget. Friske Helle mod trætte Fogh - det er det billede, Socialdemokraterne har forsøgt at fremmane. Om taktikken lykkes, må dagen vise, men skulle Thorning-Schmidt tabe, kan hun trøste sig med, at ingen for alvor havde forventet, at hun ville vinde. Ikke før næste gang. Der står hun nemlig rigtig godt. En periodes ekstra erfaring - og en helt ny modstander, idet vi gætter på, at denne valgperiode bliver Foghs sidste. Så Helles tur skal nok komme.

Den borgerlige frygt er, at den kommer allerede i morgen. Og denne frygt er, nøgternt set, ikke ganske ubegrundet.