Bendtsens kompromis


Bendtsens kompromis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De Konservatives leder har aldrig lagt skjul på, at han gerne så Pia Kjærsgaard og hendes parti kørt ud på et sidespor. Bendt Bendtsen har det ikke godt med, at regeringens støtteparti er mere socialdemokratisk end socialdemokraterne, når det gælder reformer på velfærdsområdet.

Derfor kan fru Kjærsgaard med rette omfatte Bendt Bendtsens opfordring til et nationalt kompromis om fremtidens velfærdssamfund som en torpedo mod Dansk Folkeparti. For den konservative leders appel til Venstre og Socialdemokratiet om at begrave stridsøksen og søge forlig hen over midten har som sidegevinst at få sat Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Og dermed må Fru Kjærsgaard vinke farvel til rollen som den borgerlige regerings "sociale samvittighed".

Men Bendtsens ønsketænkning bliver næppe til noget på denne side af et folketingsvalg. For selv om både De radikale og de kristlige er parat til at drøfte social reformer, så modtages det konservative udspil midt i sommerheden meget køligt af socialdemokraternes leder. Mogens Lykketoft har ikke den store lyst til at diskutere begrænsninger i efterlønnen og overførselsindkomster med den borgerlige regering. Endsige optræde i rollen som forligspartner og dermed sende endnu flere socialdemokratiske kernevælgere over til fru Kjærsgaard end allerede sket.

Behovet for reformer på velfærdsområdet er påtrængende men også et af de mest følsomme, politiske områder. Så følsomt, at Anders Fogh har valgt at overtage sin forgængers garantiforpligtigelse vedrørende efterlønnen. Selv om de økonomiske vismænd flere gange har påpeget, at ordningen er blevet en alvorlig belastning for dansk økonomi. Blandt andet, fordi den har fået en utilsigtet succes blandt de velstillede - og dermed styrker en afvandring af "de forkerte" fra arbejdsmarkedet.

At overførselsindkomsterne reguleres efter lønudviklingen og ikke prisudviklingen er socialdemokratisk arvegods, som den borgerlige regering modvilligt slæber videre på. Denne overkompensation koster milliarder, som kunne anvendes offensivt til omlægning af skattesystemet og nødvendige investeringer til uddannelse, forskning og sundhed. Men heller ikke på dette område, hvor Dansk Folkeparti nedlægger veto, skal regeringspartierne vente hjælp fra socialdemokraterne.

Mogens Lykketoft har andet at bruge sine sparepenge til end at købe aktier i noget så risikabelt som et nationalt kompromis om velfærden. Der er højest råd til nogle små forlig, der ikke kan svække den socialdemokratiske profil i valgkampen om to år.

Et nationalt kompromis har senest været i politisk brug i forbindelse med Maastricht-aftalen og de danske forbehold. Statsministeren har bebudet, at vi skal til afstemning næste år om en ny EU-traktat - med forbeholdene svævende i det uvisse. Her får regeringenspartierne og socialdemokraterne for alvor brug for at vise national samling, når det gælder om at bevare det danske medlemsskab.

Bendtsens kompromis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce