LEDER
Fyn har fået en superminister. Bendt Bendtsen er vicestatsminister, erhvervsvsminister og har yderligere arvet det halve boligministerum og det halve energiministerium.

Men er det nu også Fyn, der besætter denne meget indflydelsesrige taburet?

Når der er grund til at spørge, er det fordi en minister naturligvis ikke er minister for en bestemt egn. Minister betyder "tjener", og en minister er selvsagt forpligtet over for hele landet.



PROBLEMSTILLINGEN er gammelkendt. En valgkreds er glad for at dens repræsentant på tinge har indflydelse/ magt, og den valgte vil gerne på sin side levere beviser på, at han ikke har glemt det lokale, specielt hvis det er en venlig og hjælpsom politiker.

Og det er Bendt Bendtsen, som netop i disse dage befinder sig i et ubehageligt dilemma mellem at tjene Fyn og tjene hele landet.

Som omtalt i dagens avis fik han og hans konservative Jan Boye dygtigt maget det sådan, at fire virksomheder på Sydfyn kunne få et million-iværksættertilskud på trods af statens udgiftstop. Det blev de andre amter sure over, hvad man måske godt kan forstå, og fredag eftermiddag udgik der så en e-mail til de andre amter om, at udgiftsstoppet ikke kun var lempet for minsterens hjemland.



DET ER IKKE første gang, at Bendt Bendtsen bliver beskyldt for at føre sognerådspolitik. I frisk erindring er hans behjertede forslag om at sænke Storebæltstaksten, hvad der naturligvis ikke kun var kommet Fyn til gode. Hans udspil repræsenterer sund fornuft, og før eller siden må forligsparftierne bide til bolle. Men udspillet blev udlagt som et forsøg på at favorisere Fyn. Og skudt i sænk, selv om statsministeren var fremme med tilsagn om en mindre nedjustering af taksterne.

Næste gang var det Arbejstilsynets fortsatte tilstedeværelse på Fyn, som Bendt Bendtsen gik i brechen for, hvad der fik statsministerens håndgange mand, beskæftigelesministeren, til at sætte Bendtsen på plads. Og nu følger så sagen om pengene fra staten og EU.



SKAM få den fynbo, der kritiserer, at Bendt Bendtsen vil gøre sit til, at Fyn fortsat er fin. Hans indsats er al ære værd, og det vil ikke være mærkeligt, hvis han nu, hvor kritikken hagler ned over ham, mindes de gamle ord:Det har man for sin gode vilje, sagde pigen.Hun fik tvillinger! Eller måske nøjes han blot med at bruge en fynsk vending: Det nu't neemt.

Men hverken Bendt Bendtsen eller Fyn er på længere sigt tjent med, at han svækker sin position i regeringen og blivber placeret i kompagniet af "Gute Leute, aber schlechte Musikanten".



DET ER INGEN hemmelighed, at samarbejdet knirker mellem konservative og Venstre, hvor kritiken af de konservative er stigende.

De har på deres side en naturligt behov for at markere, at der er to parter i regeingen, og at den mindre part ikke lader sig skræmme af storebrors aldrig slumrende selvbevidsthed.