Bendtsen og tyrkerne


Bendtsen og tyrkerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I en valgkamp er det altid klogt at spille det værdipolitiske kort. Så er man sikker på at appellere til følelser og let forstålige problemstillinger. Ikke mindst, når det drejer som om et valg, der har med EU at gøre - som nu valget til EU-Parlamentet.

Det er svært i et kort indlæg på valgmøder at forklare, hvordan EU arbejder - for slet ikke at tale om de muligheder, de enkelte danske medlemmer har for at påvirke beslutnin-gerne. Så er det lettere at tale om tørklæder - eller om Tyrkiet!

Derfor er det fikst af Bendt Bendtsen nu at drage Tyrkiet ind i EU-valget. Hos mange kalder landets eventuelle medlemskab på samme ængstelse, som flygtninge og indvandrere gør.

Man er imod Tyrkiet som EU-medlem, fordi - lyder argumentationen - EU er et værdifællesskab af kristne, demokratiske lande. Her hører et stort muslimsk land ikke hjemme. Samme holdning gør sig gældende i en række andre EU-lande. I Frankrig er bekymringen så stor, at præsident Sarkozy har måttet love en folke­afstemning om spørgsmålet.

Nu er Tyrkiet en sekulær stat, og selv om Europa bestemt også bygger på kristne værdier, er EU ikke en kristen union. Derfor blev kristendommen heller ikke indskrevet i den nye traktat. Derimod er det rigtigt, at Tyrkiet ikke i dag er et demokrati, og derfor opfylder det heller ikke nu og her betingelserne for det medlemskab, som landet er blevet stillet i udsigt.

Herom er alle enige. Spørgsmålet er, om man så skal aflyse de videre forhandlinger og i stedet foreslå tyrkerne et privilegeret partnerskab? Det foreslår Angela Merkel, den tyske kansler, og det er, hvad Bendt Bendtsen nu har kastet ind i den hjemlige debat.

Det er et godt tænkt udspil, grænsende til det smarte. Ganske vist bryder Bendtsen med regeringens politik, for Danmark ønsker - i hvert fald officielt - at Tyrkiet ad åre, når det har opfyldt betingelserne, bliver medlem fuldt og helt. Men Bendtsen slår ikke helt hånden af tyrkerne, og dermed undergraver han heller ikke 100 procent regeringens politik. Men han gør det dog i en grad, så han ved valget den 7. juni bliver mere interessant for de mange borgerlige vælgere, der frygter Tyrkiet som EU-land.

Det er klart, at Per Stig Møller, vores udenrigsminister, ikke er begejstret for sin tidligere partiformands udtalelser - der i øvrigt i går blev bakket op af flere Venstrefolk - og at kandidater fra andre partier taler om spil for galleriet. Eller som Morten Løkkegaard, den tidligere tv-studievært, der opstiller for Venstre, siger: Bendtsen spiller på hjemlige folkestemninger - og "går bevidst ekstremisterne i begge lejres ærinde".

Det bliver spændende at se, om Bendtsens udspil sætter sig spor i debatten - og i hans stemmetal. Men Danmarks officielle politik ligger fast, og det er vel den, Bendt Bendtsen vil repræsentere, når han bliver valgt?

Regeringen ønsker, når tiden er inde, at Tyrkiet bliver fuldgyldigt medlem. Landet er et brohoved til den arabiske verden, og det har stor militærstrategisk betydning. Af gode grunde er Tyrkiet med i både Europarådet og i Nato.

Det vil derfor være kortsynet ikke at forhandle videre mod et fuldt medlemskab. Det skulle nødigt gå sådan, at tyrkerne mister lysten og i stedet melder sig ind i en anden klub.

Bendtsen og tyrkerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce