Begræns de gyldne håndtryk
Af: Lederskribent Per Storm Madsen

Valgkampen op til kommunalvalget 21. november begynder lige om lidt, og skulle der være kandidater, som er i bekneb for en mærkesag, er her et gratis tip: Lov vælgerne at forsøge at afskaffe eller i hvert fald begrænse de såkaldte gyldne håndtryk, som det er blevet skik at uddele til kommunens topledere. Påstanden herfra er, at et sådant løfte vil blive særdeles vel modtaget. At det så efter valget kan blive nok så besværligt at fjerne den gavmilde praksis, er en anden sag.

Udenfor rådhuset, ude blandt borgerne, der har en berettiget forventning om, at deres skattekroner forvaltes fornuftigt, er det svært at finde en udgiftspost, der anses for mere urimelig end lukrative fratrædelsesgodtgørelser til afgåede topchefer. I mange tilfælde med god grund. Der er rundt omkring uddelt masser af gyldne håndtryk, som set udefra forekommer uforståeligt rundhåndet. Seneste eksempel er den tidligere koncerndirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune, som efter blot et års ansættelse fratrådte med en ekstra erkendtlighed på 1,8 millioner kroner fra kommunens kasse.

Nu skal man naturligvis passe på ikke at havne i den populistiske grøft. En forarget sammenligning mellem løn- og arbejdsvilkår for kommunaldirektøren og sosu-assistenten på plejehjemmet ligger lige på den flade hånd, men sammenligningen holder ikke. Dybest set er toplederes løn og fryns et spørgsmål om kvalifikationer og ikke mindst udbud og efterspørgsel.

Stort ansvar og dygtig ledelse skal udløse en høj løn - det gælder både i den private og i den offentlige sektor. Men hvor gyldne håndtryk i det private erhvervsliv er et anliggende mellem virksomheden og dens kunder - man kan skifte bank, hvis man synes, at den tidligere bankdirektør blev forgyldt - er det folks skattekroner, som den fratrådte kommunale chef putter i baglommen eller i Gucci-tasken. Set fra skurvognen og andre steder, hvor folk mødes, er det altså kommunalbestyrelsen, der rutter med folks penge.

Lige nu er søgelyset rettet imod Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor politikerne med deres ansættelser af diverse topledere ikke har formået at gennemføre en harmonisk omstilling af den kommunale organisation. Det har kostet nogle betragtelige godtgørelser, og disse ekstraudgifter må de politikere, der stiller op igen, prøve at forklare sig ud af i valgkampen.

Det kan blive noget af en udfordring. Generelt vil det gøre livet lettere for kommunalpolitikerne, hvis håndtryks-millionerne bliver reduceret og afløses af en ekstra skærv i topchefernes lønningsposer. Det ville også i enhver henseende være mere rimeligt.

Som det er nu, har alle kommunalbestyrelser, der af en eller anden grund må udskifte én eller flere topchefer, et forklaringsproblem over for vælgerne. Der er simpelthen ingen folkelig forståelse for gyldne håndtryk.