17 millioner afghanere kan i morgen begive sig til et valglokale og være med til at bestemme, hvem der skal være Afghanistans præsident, og hvem der skal sidde i landets regionale råd. Men hvor mange vil gøre det?

Det er blandt de mange spørgsmål, der knytter sig til valget i Afghanistan i morgen - kun det andet i Afghanistans historie.

Når stemmeprocenten er vigtig, er det fordi demokratiets fjende, Taliban, som bekendt gør alt for at sabotere valget. Taliban ønsker - bogstaveligt - at bombe Afghanistan tilbage til den tid, hvor det var bevægelsen, der regerede, og hvor demokratiets hovedhjørnestene, frihed og lighed, blev trådt under fode.

Trodser mange afghanere Talibans trusler, tager vi derfor den demokratiske temperatur i landet.

Eller gør vi? Når der er tvivl om svaret, er det dels, fordi mange slet og ret ikke tør stemme, og fordi man allerede nu ved, der vil forekomme stor valgsvindel i stor stil. Stemmer i tusindvis har været til salg.

Kasser med stemmesedler til salg er kun ét blandt mange tegn på, at det er meget ungt og et meget skrøbeligt demokrati, der er etableret i det krigshærgede land. Det kan ikke være anderledes i et land, der i 1973 blev en republik, men aldrig et demokrati, og som siden har været præget af blodige interne oprør og fremmed invasion.

Befolkningen har altid været både fattig og uoplyst. Kun cirka en tredjedel kan læse og skrive. Ikke uden grund spørger nogle, om der overhovedet under sådanne omstændigheder kan skabes et demokrati eller bare noget, der ligner.

Når valget alligevel er vigtigt og vil blive fulgt af hele verden, er det også nok så meget, fordi den del af terrorismen, der knytter sig det radikale islam, har sine rødder i Afghanistan. Det var derfor, at amerikanerne efter terrorangrebet i New York for otte år siden indledte den aktion, som NATO i dag leder, og som Danmark er en del af med sine mere end 800 udsendte soldater.

Det er således mest for Vestens egen skyld, at vi har mere end 100.000 soldater i det fjerne land, udkæmpende en blodig kamp, som nogle mener vil vare op til 40 år.

Men det er naturligvis også for at bekæmpe et barbarisk styre, der tramper på alle menneskerettigheder.

Spørgsmålet, som mange ikke kan lide, er, om kampen har udsigt til at lykkes og er ofrene værd.

Nogle mener, at afghanerne slet ikke ønsker vort vestlige demokrati.

Som en gammel kvinde i Kabul blev citeret for i mandagsavisen: "Hvis demokrati er dans, nøgne arme og skuldre, skam og umoral, så siger jeg nej tak".

Andre ser den nuværende præsident, som er favorit til at vinde valget, som Amerikas lakaj, atter andre angriber ham for ikke at ville gøre noget ved korruptionen. Fra vestlig side angribes han for sine tilnærmelser til Talibans mere moderate kredse.

Der er således nok at frygte og i det mindste stille spørgsmålstegn ved.

Men på slutlinjen står, at et kaotisk valg er bedre end intet valg, og at også et demokrati må krybe, før det kan gå.