Barnets tarv


Barnets tarv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fjernelse

Det kan være en næsten umulig opgave at være lokal socialpolitiker. Nogle af de situationer, der er vanskeligst og mest belastende, er fjernelsessagerne.

Ikke alene er det vanskelige sager at træffe beslutninger i, fordi sagerne ER vanskelige, og fordi der ofte ikke findes én given sandhed. Men hertil kommer den voldsomme eksponering af følelser, som omgiver disse sager. Det gælder naturligvis i relation til forældre, børn og andre pårørende, men det gælder også i forhold til offentligheden.

At sagerne naturligvis er omgivet af tavshedspligt, siger sig selv, men det siger også sig selv, at netop det faktum, at sagernes omstændigheder ikke må oplyses, skaber muligheden for alskens vurderinger af, om myndighederne i denne eller hin sag har handlet korrekt, eller om de har foretaget et veritabelt overgreb på et værgeløst barn og en værgeløs familie.

Ugens aviser har bragt to sådanne fjernelseshistorier. Den ene vedrørte den 12-årige pige, som myndighederne i Odense ønsker tvangsfjernet fra sin mor. Familien og vennernes protest herimod kulminerede foreløbig forleden, da byrådssalen blev invaderet af en harmdirrende familie.Straks efter fulgte historien, hvor Faaborg Kommune ”uden varsel” fjernede en otte-årige pige fra hendes plejefamilie”, uden at hun fik mulighed for at sige farvel til sine skolekammerater igennem to år.”I den sidste sag er forvaltningen i flere uger blevet bestormet med breve og henvendelser fra et harmdirrende bagland. Som i den første sag hævder kommunen, at den har handlet til barnets bedste.

Problemet er bare, at det har kommunens sagsbehandlere ikke en jordisk mulighed for at sandsynliggøre. Begge sager kan være afgjort på et problematisk grundlag, men begge sager kan også være afgjort på et grundlag, så de fleste må bøje sig for afgørelsen, hvis de ellers kendte baggrunden.

Lige præcis så svære er disse sager.I de senere år har kravet til de sociale myndigheder været, at man ikke er så tilbageholdende med at fjerne et barn, hvis man kan se, at noget går galt. For ikke så mange år siden var tonen en helt anden. Da var den offentlige mening, at man skulle strække sig meget langt, for at et barn kunne blive i den biologiske familie, evt. med støtte. Dette sving i holdninger skal de sociale myndigheder også tage hensyn til, når beslutning skal træffes. Dommen over de sociale myndigheder, der ikke fjerner et barn, som siden nok skulle have været fjernet, er meget hård. Det samme er dommen, hvis et barn, som omverdenen synes skulle have været blevet hjemme, fjernes. Det kan være dybt berettiget at gøre indsigelse fra de pårørende og fra omverdenen, men det kan også være helt urimeligt, fordi myndighederne skal varetage den svage parts, nemlig barnets tarv. Der er altid grund til at være til det yderste på vagt, inden følelserne løber af med en i disse sager. Det, der ser helt urimeligt ud, kan være den eneste forsvarlige løsning.

Løsningen er ikke at opgive tavshedspligten omkring disse sager. Men deres følsomhed må mane til stor eftertanke hos offentligheden, inden den fælder dom på det løse grundlag, der er dens baggrund.

Barnets tarv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce