Varmeaftale
Svend Auken havde en vision om at bygge decentrale kraftvarmeværker, som skulle udnytte lokale "bæredygtige" energikilder som f.eks. halm og biogas samt det nye naturgasnet til at producere fjernvarme og elektricitet til landdistrikter og mindre bysamfund.

Disse såkaldte barmarksværker skulle sammen med udbygningen af vindkraften blandt andet være med til at opfylde ambitionen om at reducere udledningen af CO2, der af de fleste klimaeksperter anses for at forårsage en forøgelse af temperaturen på jorden, den såkaldte drivhuseffekt.

Set ud fra et miljømæssigt synspunkt var det en rigtig investering at satse på mere CO2-neutrale energi-kilder, herunder altså barmarksværkerne.For de forbrugere, som troede på ideen, blev det imidlertid en økonomisk nedtur. De kraftigt stigende naturgaspriser har gjort de små kraftvarmeværker økonomisk urentable, og barmarksværkernes forbrugere er blevet præsenteret for varmeregninger, som er blevet mere end fordoblet på ganske kort tid. Det har reelt gjort adskillige af de huse, som kontraktligt har bundet sig til at aftage fjernvarme fra barmarksværkerne, usælgelige.

I forbindelse med det seneste finanslovsforlig tog forligspartierne en del af Dansk Olie- og Naturgasselskabs (DONG) overskud og brugte det til at nedbringe varmeregningen hos de hårdt ramte forbrugere.

Det stod imidlertid parterne bag energiforliget i Folketinget klart, at dette tiltag ikke var tilstrækkeligt , og derfor lagde forligspartierne an til et nyt forlig om denne sag, som skulle sænke varmeregningen med ca. 1500 kr. pr. forbruger pr. år - et beskedent beløb, når man tager størrelsen af varmeregningen i betragtning.

Regeringen lagde op til, at den ekstraudgift på ca. en halv milliard om året, som dette tilskud til forbrugerne udløser, skulle betales over statens løbende omkostninger indtil 1. januar 2005. Efter dette tidspunkt skulle tilskuddet til barmarksforbrugerne finansieres ved en ekstra afgift på de store fjernvarmeforbruger i de større bysamfund.

Selv om Venstres energiordfører, Peter Hansen-Nord i første omgang accepterede denne løsning, blev han efterfølgende underkendt i folketingsgruppen, idet forslaget bød med partiets løfte om et skattestop.

Venstre og Det Konservative Folkeparti, som tilsluttede sig Venstres afvisning, har måtte lægge ryg til megen kritik, specielt fra de tyndt befolkede områder i Jylland, hvor barmarksværkerne er mest udbredte.

Det kan være vanskeligt at forstå, at man kan finde pengene på statens budget indtil 1. januar 2005, men ikke bagefter, hvor der var lagt op til den afgiftsstigning, Venstre afviste. Det er svært at løsrive sig fra den tanke, at det alt sammen er et led i partitaktiske overvejelser fra regeringens side.Venstres afvisning af forligsudkastet har da også skabt kritik i baglandet. Det har Kristeligt Folkeparti, som appellerer til de samme kredse i Jylland, heller ikke været sen til at udnytte. "Det er såre alvorligt, at landets kommende statsminister har valgt at tage hovedet under armen", udtaler Jann Sjursen. Det er trist, at en løsning af en indlysende uretfærdighed skal bruges i den valgkamp, som har overtaget den politiske dagsorden på Christiansborg.