Lars Barfoed, vor forholdsvis nye og dermed uerfarne transportminister, sprang op som løven, men faldt ned som lammet. I torsdags spildte han læsernes tid og adskillige spalter af avisens plads, da han i kronikken beskyldte Fynbus for at bruge alt for mange penge på administration. 10 procent af de samlede udgifter mod eksempelvis 3,6 hos Midttrafik. Ifølge ministeren ville Fynbus ved at nedbringe sine administrationsomkostninger derfor let kunne lukke hullet i sin slunkne kasse.

Men i lørdagsavisen måtte Lars Barfoed trække det hele i land igen. Det var "en regnefejl". Der kan vist ikke spares alligevel, indrømmede ministeren - og det var ærlig talt noget af en pinlig sag.

Nu er det jo ret let at regne ud, hvorfor Barfoed agerede, som han gjorde. Formålet var selvfølgelig at påvise, at det ikke er til ham, regningen skal sendes. Busdriften er ikke regeringens, men kommunernes og regionernes ansvar, og kan de ikke finde ud af det, er det deres og ikke regeringens problem.

Deri har transportministeren, hans forkerte beregninger til trods, i øvrigt ret. Både kommunerne og regionerne har skrevet under på de årlige aftaler med regeringen - og det kunne de jo have undladt, hvis de ikke mente busdriften tilstrækkeligt tilgodeset. Ergo kan man ikke komme halsende efterfølgende og forlange pengekassen genåbnet - idet man omvendt må konstatere, at helt de samme regler tilsyneladende ikke gælder på Christiansborg. Her har partierne bag den indtil nu fallerede politireform netop genåbnet pengekassen og fremtryllet over 800 millioner til flere betjente og et større antal HK'ere, så politifolkene kan frigøres til de opgaver, de rent faktisk er ansat til. Så hvor politireformen skulle have været en rationaliseringsgevinst, er den altså endt i en betydelig merudgift - der endda ifølge Fyns Politi slet ikke er tilstrækkelig. Man sidder uvægerligt tilbage med det indtryk, at selv om man hældte alle pengene i finansloven i politiet, ville heller ikke det være nok.

Lige så meget som om penge handler det hos politiet om irrationelle arbejdsgange og dårlig ledelse - og skønt transportministeren gik galt i byen i sin kronik, kan det samme meget vel være tilfældet hos Fynbus.

Det så således ikke godt ud, da selskabet - med vilje eller på grund af en misforståelse, som næstformanden sagde - forsynede ministeren og dermed Folketinget med forkerte oplysninger om årsagen til de kaotiske fynske busforhold. Den elendige måde, hvorpå den nye køreplan blev sat i kraft, vidnede om uprofessionalisme i en sjælden grad, og bedre blev det ikke af, at formanden rejste rundt i USA og studerede zoologiske haver under chaufførkonflikten.

Åbenlyst er der meget at hanke op i hos Fynbus - og på bundlinjen i både politiet og i landets busselskaber er der sådan set kun ét, der tæller: at yde den service, som borgerne har krav på, og som vi betaler for i dyre domme. Det har alt for længe ikke været tilfældet.