Den danske befolkning skal være højtuddannet, mener regeringen. Og det er alt andet lige et ambitiøst og positivt mål.

Imidlertid synes de unge, som i denne tid forsøger at finde ud af, hvilket produkt de skal tage ned fra det enorme udbud på uddannelseshylderne, ikke i samme omfang som tidligere at være interesserede i at tilbringe flere år på universiteterne.

De kolde kendsgerninger viser, at 23.289 unge den 30. juli åbner et brev med oplysninger om, hvilket universitetsstudium de er optaget på. Det er et fald i forhold til 2007 på 15 procent, og tages alle videregående uddannelser under ét, er faldet på syv procent.

Tallene dækker selvfølgelig over betydelige forskelle mellem de forskellige uddannelsesområder. Udover universiteterne generelt kan sundhedsuddannelserne også notere kraftige fald i antallet af ansøgere, det samme kan lærer- og pædagoguddannelserne. Til gengæld vil flere eksempelvis være ingeniør og designteknolog.

Skærpede adgangskrav og gymnasiereformen er nævnt som væsentlige årsager til universiteternes fald på popularitetsbarometeret, men i realiteten kan vi ikke svare på spørgsmålet: Hvorfor?

Leder vi alligevel efter et svar, må vi ty til krystalkuglen. Den afslører:

- at uddannelsesområdet er en jungle, hvorfor flere og flere har svært ved at finde den rette vej,

- at de studier, der i dag er populære, også er dem, der er bedst til at markedsføre sig,

- at de unge vælger studier, der har prestige og giver gode penge,

- at akademikerlønnen ikke trækker unge til. Det økonomiske incitament findes ikke mere, hvis det da nogensinde har gjort det,

- at mange finder det mere tillokkende at tjene penge, straks de forlader gymnasiet,

- at det i dag, hvor jobbene hænger på træerne, er attraktivt at arbejde sig frem,

- at mange unge tjener mange penge, hvorfor det naturligvis kan være vanskeligt at leve på SU.

Og ikke mindst kan den ændrede adfærd skyldes, at unge studenter i dag dropper navlepilleriet og selvrealiseringen. I stedet for at bruge livet på at finde ud af "hvem er jeg", så spørges der i dag: "Hvad vil jeg, og for hvem vil jeg."

Det flytter rundt på de enkelte fags placering på uddannelsehitlisten, men at blæse til katastrofealarm af den grund er forfejlet.

Katastrofen indtræffer først, hvis konsekvensen af de færre optagelser på de videregående uddannelser betyder, at færre unge får en uddannelse.

At være højtuddannet, dygtig og en betydelig bidrager til samfundet og dets udvikling behøver nemlig ikke nødvendigvis at være ensbetydende med at have et afgangsbevis fra en højere læreanstalt liggende i skuffen.

Det enestående og forkromede eksempel i denne sammenhæng kunne være IT-guruen Bill Gates.

Han droppede ud af universitetet efter at have læst computervidenskab i to år.

Alligevel har han da gjort det helt godt - på sit felt.