Æg og etik


Æg og etik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HVIS man nu ved, at ens barn vil blive født med gen, der med 80 procents sikkerhed vil resultere i en alvorlig, arvelig sygdom - hvad så? Er det så ikke bedre, at barnet slet ikke bliver født? Det kan man med god ret mene, skønt sagen ikke er helt så enkel. For hvis sygdommen først indtræder i 75 års-alderen, hvad så? Så er et ufødt menneske jo blevet narret for et godt, langt liv.

I DET HELE taget er det ikke let, og heller ikke ønskeligt, at skabe det perfekte menneske. Men alligevel er det interessant, at danske læger nu synes parat til - når vi taler kunstig befrugtning - at tilbyde ægsortering til kvinder, der frygter, at deres børn skal få brystkræft. Altså ved simpelthen at sortere de æg fra, som indeholder de pågældende gener.

Er det etisk forkert? Det er det vel ikke. I forvejen ser vi svangerskabsafbrydelser, når en fostervandsprøve eller en scanning viser, at fostret bærer på en alvorlig skade. Det er almindeligt accepteret, og principielt er der således ingen forskel. Dertil kommer, at både Rigshospitalet og Skejby Sygehus længe har udført ægsortering for familier med andre alvorlige lidelser som cystisk fibrose og blødersygdomme. På forsøgsbasis, ganske vist - men alligevel. Spørgsmålet er bare, hvor grænsen skal gå.

BRYSTKRÆFT er en alvorlig sygdom, som årligt rammer 4000 danske kvinder.

Halvdelen af disse tilfælde tilskrives arvelige årsager - og for nylig fortalte avisen den chokerende, men også tankevækkende historie om en ung Odense-kvinde, der havde set sin mor og moster dø af kræft, og som derfor lod sine raske bryster fjerne. Jeg valgte livet frem for brysterne, sagde hun. Og når hendes datter på to et halvt bliver ældre, skal også hun testes, for måske har hun den samme gen-forandring.

MÅSKE er kræftens gåde løst om 20 år. Måske er den ikke. Men under alle omstændigheder er 80 procent en stor risiko - og det er forståeligt, hvis forældre ikke ønsker børn sat i verden, der løber denne risiko.

Til gengæld må man frygte, hvad det næste kan blive. Skal mødre, der lader sig kunstigt befrugte, også kunne kræve ægsortering for en uheldig hårfarve, beskeden intelligens, flyveører eller andre småskavanker? Selvfølgelig skal de ikke det, for det ideelle menneske findes ikke, undtagen i Hitlers syge univers.

DERFOR bliver det nok også nødvendigt at trække en streg, så det ikke er de enkelte forældre og de enkelte læger, der afgør, hvilke sygdomme der er egnede til ægsortering. En såkaldt fælles positivliste, som formanden for Det Etiske Råd, overlæge Ole Hartling, kalder det.

Hvem der så skal udarbejde en sådan liste - og hvem der skal bemyndiges til i givet fald at justere den - er det næste spørgsmål. Det må debatteres bredt. For nok er problemet for de få, men det etiske aspekt - hvor går grænsen - er et spørgsmål for de mange.

Æg og etik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce