50 års fjernsyn


50 års fjernsyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk fjernsyn måtte som andre kravle, før det kunne gå. Da Statsradiofonien i morgen for 50 år siden regelmæssigt begyndte at sende fjernsyn, drejede det sig om få timers udsendelser tre dage om ugen – til 200 fjernsynsejere, som betalte 50 kroner om året for at få del i fremtiden.To år efter kom der levende billeder hver aften ind i de små hjem, og snart kunne det nye medie ikke blot gå. Det stormede frem – og har siden sat dagsordenen.

Her ved 50 års jubilæet kan det konstateres, at ingen enkeltbegivenhed i så høj grad har præget danskerens hverdag som fjernsynets fødsel. Det er ikke uden grund, at tv-apparatet er kaldt et ”husalter”, hvorom familien Danmark hver aften samles. Visse udsendelser, f. eks. Grand Prix eller begivenheder i kongehuset, ses af over en million seere. Et enkelt underholdningsprogram en fredag aften samler med sine 700.000 seere seks til otte gange så mange mennesker som søndagens gudstjenester.

KONSEKVENSERNE har været mange, på godt og ondt, og lad os på en festdag ikke glemme de gode oplevelser. Vi har fået vinduerne åbnet ud til fremmede verdener, vi er kommet tæt på politikere og kongelige. Vi var med, da Månen blev erobret, da Diana døde, da Clinton måtte gå bodsgang, da flygtninge slæbte sig ud af Kosovo, og da World Trade Centre sank i grus.

Gennem tv kan verdens-opinionen, som jo er en magtfaktor, langt lettere og hurtigere end førhen mobiliseres. Billedet har en magt, der er mange gange stærkere end ordets, fordi det appellerer til følelserne. Det medfører et næsten overvældende stort ansvar for dem, der har magten over tv-mediet, og for dem, der skal forvalte samme magt. Det var i bevidsthed om denne magt, at politikerne længe var imod at give andre end Danmarks Radio adgang til æteren – og i øvrigt aldrig rigtigt har sluppet tøjlerne.

I DAG er det principielt kun DR, der ikke behøver at tilbede seertals-djævelen – men alligevel er det ofte i højere grad information og i mindre grad viden, f. eks. om politik, der videregives. På den måde lades seerne i stikken, fordi nyheder i dag ofte er uoverskuelige og kræver en indsigt hos dem, der skal se dem – og ikke mindst hos dem, der skal formidle dem. Også ønsket om at have solonyheder eller lade billedmuligheden afgøre prioriteringen er fristelser, nyhedsredaktionerne falder for.

Derfor må det siges, at monopolbruddet ikke befordrede et bedre fjernsyn, set ud fra et samfundssynspunkt. Det blev det interessante, det nærgående fjernsyn, der vandt frem på bekostning af væsentlighedskriteriet eller det forkætrede ”højskolefjernsyn”, der mente, at de elektroniske medier også har en folkeoplysende forpligtelse. Den forpligtelse synes sine steder glemt – selv om det bestemt også er sandt, at de bedste udsendelser gennem de 50 år både underholdt os og gjorde os klogere.

50 års fjernsyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce