I dette nummer af Gear møder vi en mand, som brød ud af komfortzonen. Helt bogstaveligt ved at løbe 5000 kilometer tværs over USA. 82 dage og tre par løbesko senere nåede han målet, og følte en tomhed indeni. Nu var han bare færdig og hvad så. Manden hedder Jimmy Delgado, er 29 år og har kæmpet med sit iboende komfortdyr og overvundet det.

At nå sit mål kan være farligt, medmindre man får sat et nyt. Ellers vinder komfortdyret, funktionærsøvnen eller den indre sofakartoffel, om man vil. Det virker smukt og rigtigt, at Jimmy Delgado valgte at lægge arm med sit projekt i USA med begrebet om den amerikanske drøm og det at være on the road. Bevægelse er selveste den amerikanske folkesjæl, fordi landet er grundlagt af en bevægelse, nemlig udvandrere fra Europa, som bevægede sig over Atlanten. Amerikanere er altid på vej

Mange, inklusiv undertegnede, går med drømmen engang at få tid til at tage turen i bil tværs over USA. Gerne i en stor, otte-cylindret flyder, som tøffer af sted ved motorvejshastighed med så få omdrejninger, at en Honda-motor ville gå grædende i seng. Jeg elsker at køre bil og mærkede sidst drømmen hive lidt i mig, da jeg skulle til Leipzig og Dresden i oktober. Jeg satte mig bare ind i Volvoen, startede og lod den 5-cylindrede maskine strække ud på Autobahn. Her kan bilen og bevægelsen blive en sindstilstand med den stille lyd af dæk mod asfalt. Og pludselig var jeg fremme med en snert af skuffelse, fordi jeg nyder at være på vej og se, hvad der er rundt om det næste hjørne. Tilsat en mystisk forkærlighed for den særlige, let hektiske stemning på tankstationer, indimellem ledsaget af en Jägerschnitzel mit Pommes, før turen går videre. Jeg forestiller mig, at kørsel i USA foregår mere adstadigt og meditativt end på tyskernes Autobahn. Eller som de siger derovre: Dette er Guds eget land. Lad være med at køre som ind i Helvede igennem det.

Jimmy Delgado valgte så at løbe tværs over USA. I Henry T. Fords og dermed bilismens fædreland svarer det vel nærmest til at blotte sig i Guds Hus, men Jimmy blev trods alt godt modtaget. Transportmidlet var fødderne plus en lille trækvogn til bagagen, deriblandt en lille telt, så Jimmy kunne høre Moder Jord hviske under nattehimlen. Undervejs fandt han tilbage den, han var, da han var lille, og det gjorde ham glad. Eventyret lever stadig, og næste mål for Jimmy er at bestige Mont Blanc. Jimmys eksempel kan minde os om, at bevægelsen kan være vejen til at finde os selv, når vi har mistet følingen under det daglige pres med deadlines, KPI-tal, fremdriftsreform, produktivitetskrav eller hvilket hamsterhjul, vi nu hver især befinder os i. Det er værd at prøve at finde en pause og få tid til noget bevægelse. Keep on Truckin' ...

  • fyens.dk