Har man sagt ja til at komme, kommer man selvfølgelig, og gør man det ikke alligevel, bør man i det mindste melde afbud.

Det var en sen eftermiddag, hvor jeg rastløst gik rundt og ventede en time på, at nogle personer dukkede op. Det gjorde de aldrig, og afbud kom der heller ikke.

I Jylland, hvor jeg kommer fra, er en aftale en aftale, og et ord er et ord. Sådan har det altid været, og jeg efterlever det efter bedste evne, selv om jeg indimellem har haft lyst til at lade være.

Derfor har jeg også en blind naiv tro på, at andre gør det samme og selvfølgelig overholder aftaler.

Det er så ikke altid tilfældet.

Forleden skulle min døtres lejlighed vises frem for interesserede lejere. Seks havde meldt sig til åbent hus-arrangement inden for en time, og de to første par stod da også klar ved hoveddøren præcis på slaget 17 en fredag eftermiddag, midt i min arbejdstid og på forventet tilgivelse af min chef.

Da de to par var gået, manglede stadig fire tilmeldte. Minutterne sneg sig af sted, mens puderne blev rettet, fjernsynskanalerne zappet igennem, og en spejden ud ad vinduet lettere irriteret over, at de ikke dukkede op.

De sidste fire var aldersmæssigt et blandet felt. Et par på 23 og 24 år, en mor på 53 år med sin 18-årige datter, en 52-årig mand med sin kæreste, og endelig et par 20-årige piger, som ville dele lejligheden mellem sig.

Ingen af dem dukkede op. Ingen af dem havde meldt afbud.

For en del år siden havde jeg en ejendom til salg. Også her skete det mere end én gang, at interesserede købere enten meldte afbud samme formiddag eller slet ikke dukkede op overhovedet. Så var huset blevet gjort rent til ingen verdens nytte, selv om det duftede dejligt af rengøringsmidler.

Det er forståeligt, at der sker noget uventet, så man bliver forhindret i at overholde en aftale, men i min optik skal det være undtagelsen.

I "Mads og monopolet" i radioen har emnet været oppe mange gange, og jeg husker fra udsendelserne Søren Pind-princippet, nemlig at man tager til det arrangement, man har sagt ja til som det første. Kommer der så efterfølgende invitationer, som kan synes langt vigtigere, er det bare ærgerligt. Har man sagt ja til det første, holder man også fast i det. I min optik. Og Søren Pinds.

Selvfølgelig har jeg stået i samme situation, hvor der er kommet en mere interessant aftale op, men det handler om ordentlighed. Om at overholde aftaler, man har sagt ja til eller har tilmeldt sig. Også selv om det viser sig at passe dårligt i ens hverdag.

Er huset så faldet sammen om ørerne på én, snemasserne forhindrer én i at møde op, eller toget er forsinket, melder man selvfølgelig afbud og bliver ikke bare væk. Det skylder man sine medmennesker og ens egen moral.

Løfter, forpligtelser og ansvar hænger sammen. Derfor er en aftale også stadig en aftale. Som man overholder i videst muligt omfang.

  • Vestesen_Bjarke_(2015)_010

    Af:

    Kriminalredaktør