Lokaldebat: "Økuller" skal bruges med omtanke


Lokaldebat: "Økuller" skal bruges med omtanke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokaldebat: Forsidens larmende jamren "Økuller: Den maniske omflakken på det snævre areal" lokkede mig til at slå op på Ærø-siderne og læse artiklen, som FAA åbenbart må have ment er så vigtig, at den fik lov til at fylde begge siderne. Jeg må indrømme, at artiklen provokerede mig.

Journalistpraktikant Helene fra Svendborg, som har været i praktik på Ærø-redaktionen siden den 1. august, giver den ikke for lidt i det indledende afsnit. Teksten vrimler med værdiladede, negative udtryk som for eksempel: mørket med dets "lange, omklamrende arme", jeg bliver "rastløs", byen er "omringet af mørket", alt "er nu skrumpet ind til et lille, svigtende fyrfadslys, hvis væge kæmper for ikke at drukne i mørket" - ja, pessimismen og de negative udtryk fortsætter.

Ret hurtigt beskriver Helene, hvad hun ikke har lyst til - nemlig at involvere sig. Til gengæld har hun lyst til "at slå i den sorte dyne, som mørket, der omringer os, synes at være". Hun diagnosticerer sig selv til at lide af "økuller" og søger derfor en definition af ordet, og særligt Johannes Nørregaard Frandsen og Michael Larsen giver hende nogle gode svar, her i min udlægning: Involver dig i fællesskabet på en eller anden måde og vær ikke anonym, men derimod synlig.

Efter hvor lang tids fast ophold på Ærø kan man vurdere, om man har økuller? Efter ét år? - måske! Men efter nogle få måneders praktikantarbejde, hvor man ved, at Svendborg kalder meget snart, mener jeg ikke, at man med nogen ret kan definere den ensomhedsfølelse og fremmedgjorthed, Helene føler, som økuller. Det hun føler, er måske snarere noget i hende selv, der bevirker, at det er angstprovokerende og grænseoverskridende at opsøge fællesskaber. Det kan man vel også komme til at lide af i Svendborg eller København?

Helene skriver til sidst "Jeg holder stadig af byens anonymitet, og den har jeg altså besluttet at bibeholde her på Ærø." - og senere siger hun så, at hun har besluttet "at turde stå frem og møde mennesker i øjenhøjde." Her er hendes argumentation ude i en logisk brist, for hvordan kan man bibeholde sin anonymitet og samtidig ønske at møde mennesker i øjenhøjde? Det svarer til en vinterbader, der klager over, at vandet er koldt.

Økuller er et negativt ladet ord, som bør bruges med omtanke. Det indikerer, at man kommer til at lide af en form for depression ved at være "spærret inde" på en gudsforladt udkants-ø (i dette tilfælde Ærø), hvis befolkning Helene åbenbart allerede inden ankomsten hertil havde besluttet ikke at ville møde med et åbent og nysgerrigt sind. Det er da ærgerligt for begge parter.

Vi mennesker er jo forskellige, og det ville være mærkeligt, om alle mennesker ville kunne falde til på Ærø, men jeg vil vove at påstå, at det kræver tid - i hvert fald mere end nogle få måneder - og ikke mindst en vilje til at møde folk, hvis man helhjertet ønsker at give ø-livet en chance.

Lokaldebat: "Økuller" skal bruges med omtanke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce