Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Vin med
flyvende svin
og himmelstige

Annonce:

Afbudsrejser – Spar op til 40%

Lige nu – masser af billige afbudsrejser

Vin med flyvende svin og himmelstige
2014 Cochon Volant Vin de France Château de Caraguilhes, Corbières, Frankrig Meny: 89,95/3 for 200 kroner (13,5 procent) ####¤¤ Viognier, grenache blanc og roussanne. Lys gylden i glasset med en meget frugtigsød duft med ferskner og pærer fra dåser. Den store frugtsødme findes også i smagen og er suppleret af flere frugter fra det tropiske fad - ananas, abrikos og honningmelon - og en moderat syre, der skaber en nogenlunde balance i den meget frugtdrevne og runde vin. Den bør ikke koste mere end tilbudsprisen - svarende til cirka 67 kroner pr. flaske - men uanset prisen bringer den dig lidt nærmere udsigten til sydfranske lavendelmarker og lyden af cikader. Fire små stjerner.
Foto: Michael Bager

Artiklen er mere end 30 dage gammel

OPDATERET 14. FEBRUAR: Federspiel er den mellemste kategori i Wachau, ikke den nederste som det tidligere fremgik af artiklen.

Hvidvin er så meget mere end chardonnay og sauvignon blanc. Her er en håndfuld oversete druesorter fundet i Meny og Bilka.

Hvornår har du sidst drukket et glas torrontés? Jeg kan svare for mit eget vedkommende, at det er så længe siden, at jeg ikke erindrer det. Men i vores afsøgning af supermarkedernes sjældne/anderledes flasker faldt jeg over en vin på druen, som må siges at være Argentinas grønne nationaldrue.

Torrontés menes at være en krydsning af to sorter, der kom til Argentina i kolonitiden - uva negra og uva de italia (muscat alexandria). Druesorten dyrkes i alle argentinske vinområder, men størst succes har den haft i området Cafayate Valley i den nordligste del af landet. Her ligger vinmarker i op til 3000 meters højde, hvor nedbøren er sparsom, og forskellen på dag- og nattemperaturer befordrer en langsom udvikling af druernes sukker- og syreindhold.

Torrontés dufter typisk blomsterparfumeret, mens smagen kan være et fad af frugt balanceret af en tydelig syre.

Den kan også være et virvar af blomsterparfume, fyrretræsskumbad og markant alkohol, som det er tilfældet i den vin, jeg fandt i Meny. Det er en elsker eller hader-vin, som, hvis du serverer den for intetanende venner, kan give stof til en længere diskussion: For hvordan skal en hvidvin smage? Denne er så langt fra den mainstream-smag af æbler og vanilje, som findes i så mange hvidvine, at den nok kræver tilvænning - an aquired taste, som briterne ville sige.

Det er, om ikke andet, interessant at møde en vin, der er så forskellig fra de fleste andre i både duft og smag, som denne torrontés er. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke køber netop denne vin igen - prisen på 80 kroner virker i øvrigt ret optimistisk i betragtning af den hertillands nærmest ukendte druesort - men jeg bliver nødt til at prøve flere torrontés-vine for at finde ud af, hvad sorten ellers kan.

Viognier, grenache blanc, roussanne

Mere genkendelighed er der over druerne i det flyvende svin fra Sydfrankrig. "Cochon volant" hedder vinen, som for de ikke-franskkyndige er illustreret af en gris med vinger, og den fås såmænd også i en rødvinsudgave baseret på syrah, mourvèdre, grenache og carignan.

Det er Château de Caraguilhes i Corbières, der har dyrket og presset druerne og hældt vinen på flaske. Siden er den sendt på markedet af et hollandsk firma ved navn By the Grape og blandt andet havnet på Menys hylder. Det vækker umiddelbart min mistanke om en køligt beregnet forretningsmodel gående ud på at presse en tynd, billig vin ud af nogle småkedelige franske druer, give dem en iøjnefaldende indpakning og sælge dem til en pris langt over vinens kvalitet.

Jeg kan delvist pakke min skepsis væk, for godt nok er prisen for en enkelt flaske, 90 kroner, for meget, men vinen smager udmærket. Viognier, som jo kan give nogle svulstige, fede vine med stor frugtsødme, supplerer her grenache blanc og roussanne i en udpræget frugtfyldt vin, der slår ud højt oppe på sødmeskalaen - uden dog at være en decideret dessertvin. Der er ikke megen modstand i munden, men den sender hurtigt tankerne i retning af sydligere himmelstrøg.

Men er det virkelig alt? Nej, gensmagt et døgn senere viser vinen sig at have flere facetter - den massive frugt er nu faldet til ro, og der er blevet bedre plads til syren og en god bitterhed i afslutningen. Det er blevet en mere harmonisk vin. Og læren af det? Indimellem kan det betale sig at ilte sin hvidvin grundigt.

Stram østriger

Rundt om hjørnet i Menus vinafdeling finder jeg en af mine yndlingsdruer, som har svært ved for alvor at vinde terræn i danske supermarkeder: grüner veltliner. Det er formentlig de forholdsvis høje priser på de østrigske hvidvine, som lægger en begrænsning på supermarkedernes muligheder for at sælge dem - det er en skam.

Vinen er fra Weingut Zillinger. Vinbonden Herbert Zillinger har døbt vinen "Leicht & Fruchtig", og det er efter min smag en underdrivelse. I en grüner veltliner findes ofte aromaer af pære eller æble, peber, tobak, citrus og nogle gange grønne bønner. Typisk er vinen frisk med en vibrerende syre, der gør den egnet til at sætte på middagsbordet. Den syre findes også i Zillingers vin, som godt kunne bruge yderligere et par skiver æble eller pære for rigtig at vise charme. Vinen mangler helt enkelt noget, der kan få mig til at vende tilbage efter et glas mere.

2012 var et ganske vellykket år for hvidvin i Niederösterreich, og druerne nåede stor modenhed. Det fornemmes desværre ikke i Zillingers vin. Når en "simpel" grüner veltliner koster 100 kroner, skal den have mere appel, end denne har.

Stram østriger II

Zillinger holder til i Ebenthal, nordøst for Wien og små fire kilometer fra grænsen til Slovakiet. Det er i Niederösterreich, men uden for de mere kendte og prestigefulde vinområder - som eksempelvis Wachau, hvor Bilka henter sin grüner veltliner fra et af Østrigs mest kendte huse, Domäne Wachau. Vinen med navnet "Himmelstiege" er en femmer billigere end Zillingers vin, og de penge kan du lige så godt spare. Wachau-vinen er heller ikke nogen løssluppen charmetrold - det kan nok til dels undskyldes årgangen (2014), som ikke gav hvidvinsbønderne i Østrig meget godt at arbejde med - men her er mere drue-typicitet og et større lagringspotentiale.

Grüner veltliner har, uretfærdigt, haft ry for ikke at kunne udvikle sig på flaske, men denne "federspiel" - det mellemste trin på skalaen over sukkerindhold og potentiel alkoholstyrke i den ugærede druemost, som bruges af hvidvinsproducenterne i Wachau - har tilpas megen tyngde og struktur til at kunne udvikle sig over i hvert fald fem år.

Vinen skylder sit navn en ikke længere eksisterende vinmark, der lå på skrænterne ned til Donau ved Dürnstein, hvor Domäne Wachau også har hjemme. I dag fremstilles vinen af druer fra både marker på terrasser på skråningerne ned til floden og marker på fladere områder langs Donau. Skulle du få mulighed for det, er det en smuk tur at sejle i en turbåd på floden forbi de skrånende vinmarker i Wachau, mens du slubrer et glas kølig hvidvin fra de marker, du kan se op på.

Syre, sødme og bitterhed

Det er en risikabel øvelse at gå videre til en verdejo fra Rueda i Spanien. Det kan føles som adskillige trin ned ad himmelstigen, for hvidvinen fra det centrale/nordvestlige Spanien, ikke så langt fra grænsen til Portugal, er ikke altid en udpræget kraftig eller tung vin. Verdejo menes at være bragt til Spanien fra Nordafrika for omkring 1000 år siden. Druen har som udgangspunkt både urter, frugt, bitterhed og en del syre, men som ved al anden vin kan for høje udbytter eller for megen varme spolere balancen i den færdige vin.

Bilkas bud fra Castelo de Medina bør købes til tilbudsprisen (to for 140 kroner). Så gør du et udmærket køb, hvis du kan lide en vin, som ikke bare aer dig og glider gnidningsløst ned. Her får du både syre og sødme indrammet af en behagelig bitterhed. Det er vin, der skal på bordet til noget mad - kylling uden alt for markante krydderier kunne være en mulighed.

Et godt stykke længere mod øst, i Catalonien, fremstilles langt den største del af de cirka 180 millioner liter cava, som Spanien årligt tapper på flaske.

Arbejdshestene i langt de fleste af de vine, som bliver til cava, hedder parellada, xarel-lo og macabeu. I Rioja kaldes den sidste druesort viura, mens den i andre dele af Spanien går under navnet macabeo. Således også hos Bodegas Borsao, som har lavet en enkeltdrue-vin fra området Borja i Zaragoza-provinsen, der ligger knap så langt mod øst.

Macabeo er også en arbejdshest uden for cava-produktionen. Druesorten befinder sig godt i det varme klima, også i det sydligste Frankrig, og kan give store udbytter - deraf følger som oftest lavere koncentration i smagen - hvis planterne ikke beskæres hårdt.

Vinen fra Borsao har lagret på franske fade i tre måneder og dufter af blomster og tropisk frugt. Smagen af præget af sødme, og vinen føles ganske rund i munden.

Jo køligere den er i glasset, jo nemmere er den at drikke, for syren er ikke voldsomt stor.

Prisen for en enkelt flaske (99 kroner) er alt for høj - tilbudsprisen på 125 kroner for to flasker nærmer sig noget rimeligt.

Læs i næste uge: Sjældne fugle i Fakta og Rema 1000

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70