Log ind

Spiritustesten: Ormen og den grønne fe

  • Spiritustesten: Ormen og den grønne fe
    1 / 9
    Absint fra Vieux Pontarlier er smuk, giftig gulliggrøn, men indholdet af giften thujon er reguleret ved lov, men man kan stadig få en solid hovedpine dagen efter. Men det skyldes alkoholen.
  • Spiritustesten: Ormen og den grønne fe
    2 / 9
    Ormen fra Lajita-flasken er hul og smager mest som ventilgummi fyldt op med røget whisky og malerslatter.
  • Spiritustesten: Ormen og den grønne fe
    3 / 9
    Mezcal Lajita, 40 procent, 5 cl. 39 kroner hos Vinens Verden i Odense/Godevine.dk: ##€€€€ Lys, let gylden væske. En tone af opløsningsmiddel er nok den mest fremtrædende i duften blandet med frugtig sødme. I munden smager tequilaen af dårlig whisky blandet op med fortynder. Den er ikke sjov, den orm, men mit bedste gæt er dog, at ormen kun har perifer betydning i denne sammenhæng. En duft af gammel maling med et sprittet, røget præg hænger over glasset. Men det er med denne tequila som med fordærvet fisk: Duften burde få de fleste til at droppe at smage på den. To små stjerner.
  • Spiritustesten: Ormen og den grønne fe
    4 / 9
    Tequila Ocho, 40 procent, 50 cl, 285 kroner hos Vinens Verden i Odense/Godevine.dk: ###€€€ Klar, gennemsigtig væske. Frugtig, blød duft (agave?) med lidt tung sødme med et hint af karamelliseret sukker og nåletræ. Hård i munden med begrænset frugt, mere som en næsten bitter udgave af nåletræ. Smagen er formentlig nogenlunde, som hvis man farer vild i den mexicanske ørken og i desperation sætter tænderne i en agave. Duften af denne tequila er langt sjovere end oplevelsen i munden, hvor smagen sidder som en hård kerne omgivet af alkohol. Tre ganske små stjerner.
  • Spiritustesten: Ormen og den grønne fe
    5 / 9
    Vieux Pontarlier, 65 procent, 70 cl, 495 kroner hos Vinens Verden i Odense/Godevine.dk: ####€€ Klukken fra flasken, duft af pectyl fra den gulliggrønne væske i glasset. Fed lakrids, anis og fennikel i forening. Alkoholen bærer duften op. De 65 procent er mærkbare. Dufter godt i sig selv. Etiketten bag på flasken fortæller, at man skal hælde tre-fire centiliter i glasset, lægge skeen over med en sukkerknald og hælde en passende mængde vand over, alt efter ens præferencer - det bliver nok det dobbelte for at få alkoholprocenten ned i et leje, hvor mundhulen ikke bliver svedet af i en grad, så duften går tabt. En brændende duft af anis svider næseborene, den er ret heftig også i fortyndet stand, farven er nu mælkehvid med et grønligt skær over i den nuance, man får ved pastis. Trods fortyndingen en til tre har duften stadig et alvorligt bundtræk. Dufter også lidt varmt. I munden har vi fin pastis med masser af anis, lidt fennikel og en blød mundfornemmelse. Eftersmagen er lang, der er ikke sukker, men den mørke sukkerknald blev også kun vasket af de seks centiliter vand. Væsken er mælkehvid med en grønlig nuance som hos fluesvamp. Fire stjerner - ikke mindst for oplevelsen.
  • Spiritustesten: Ormen og den grønne fe
    6 / 9
    Ormen er dernede ...
  • Spiritustesten: Ormen og den grønne fe
    7 / 9
    Jo, den er dernede, ormen ...
  • Spiritustesten: Ormen og den grønne fe
    8 / 9
    Absint fra Vieux Pontarlier er smuk, giftig gulliggrøn, men indholdet af giften thujon er reguleret ved lov, men man kan stadig få en solid hovedpine dagen efter. Men det skyldes alkoholen.
  • Spiritustesten: Ormen og den grønne fe
    9 / 9
    Absint fra Vieux Pontarlier er smuk, giftig gulliggrøn, men indholdet af giften thujon er reguleret ved lov, men man kan stadig få en solid hovedpine dagen efter. Men det skyldes alkoholen.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Stærkt. Tequila er en sej omgang - selv i den dyre single estate-udgave. Absint bør man ikke være bange for trods en spooky farve. Vi tester ekstrem spiritus

Næppe nogen anden spiritus er forbundet med så mange historier, myter og fordomme som absint, fortjent som ufortjent.

Drikken med det næsten uhyggelige gulgrønne skær og alkoholprocenter langt over 60 er blevet beskyldt for at drive kunstnere ud over vanviddets kant.

Absint har i en lang periode været forbudt på grund af giftstoffet thujon, men absint er også en drik med seriøse tilhængere, som hylder kulturen omkring urtesnapsen i Det Danske Absintselskab.

Denne uge kaster vi os ud i de mere ekstreme former for spiritus fra Toulouse-Lautrecs favorit over dansk gin til mexicanernes luksus-spiritus på agave og endelig den billige udgave med ormen ...

Absint er en tør, aromatisk urtesnaps med et højt indhold af alkohol - op til 85 procent - og absint blev populært blandt bohemer og kunstnere som Oscar Wilde, Lord Byron og ikke mindst i Paris med Henri de Toulouse-Lautrec som den mest kendte bruger og misbruger.

Maleren yndede at blande halv cognac og halv absint i et vinglas til en cocktail med navnet tremblement de terre - jordskælv.

Forbudt i 1906

Absint har fået navn efter sit indhold af malurt - Artemisia absinthium på latin - og omkring år 1900 mente lægerne at kunne bevise en sammenhæng mellem absint og hjerneskader, så drikken blev forbudt i Schweiz i 1906 og i Frankrig i 1915.

Absint er dog blevet tilladt igen og bliver i dag fremstillet af tjekkiske Hapsburg, hvis produkter er pænt repræsenteret herhjemme.

Producenten Vieux Pontarlier bliver dog fremhævet af connoisseurs, og en enkelt flaske befandt sig i kælderen hos Vinens Verden i Odense, hvor absint primært bliver langet over disken til muntre ungersvende, som vil teste egne evner i mødet med la fée verte - den grønne fe.

Men til en flaskepris på knap 500 kroner er Vieux Pontarliers flotte flaske en seriøs absint, og farven i glasset er nærmest spooky gulliggrøn, så associationerne til vanviddets mørke verden er skræmmende nær.

Men hvis vi skal have det ned på jorden, har absint aldrig været forbudt i Danmark, og i øvrigt er indholdet af det giftige stof thujon ved lov begrænset til 35 milligram pr. liter. Og hvis man indtager absint på klassisk facon, er skaden til at overse. Måske i form af lidt hovedpine dagen efter, hvis man går ihærdigt til værks.

Absint classique

Den klassiske facon er at hælde nogle centiliter absint i glasset, lægge en speciel, hullet ske på tværs for at dryppe afkølet vand ned over en sukkerknald på skeen, så den færdige drink ender i forholdet en del absint til tre til fem dele vand alt efter smag og behag.

Vinredaktøren nød den brændende duft af anis, fennikel og fed lakrids fra den rene absint, de 65 procent alkohol sved dog godt i næseborene.

Med vandet skifter farven fra det grønlige til mælkehvidt med et skær af fluesvamp for nu at blive i det giftige univers - louche hedder kuløren på fransk - i stil med pastis, og trods fortyndingen i forholdet en til tre har duften stadig et alvorligt bundtræk med fokus på fennikel og pastis-land - faktisk var den mere lækker i ren udgave, men her ville selv folk som Oscar Wilde og hans fæller næppe heller kunne tage en fuld slurk.

I munden har vi fin pastis med masser af anis, fennikel og en fed, blød mundfornemmelse. Eftersmagen er lang, der er ikke sukker, men den mørke sukkerknald blev også kun kysset af de seks centiliter vand.

Om den dyre absint så er prisforskellen værd i forhold til den langt billigere pastis fra Pernod eksempelvis? Je ne sais pas ...

Tequiiiilaaa ...

Næste flaske er single estate tequila fra en mark, hvor agaveplanterne har brugt otte år til at vokse op, inden de har fået skåret bladene ned til selve frugten - pinaen - som er destilleret til en væske på 40 procent alkohol under opsyn af master distiller Carlos Camarena på Destileria la Altena.

Otte år er lang tid, men hvis man har tilstrækkelig plads i den mexicanske ørken, så er det jo intet problem.

Tequila er produceret på den blå agave, hvor søsterproduktet mezcal må laves på 30 forskellige varianter af agave-planten.

Tequilaen er en heftig sag med sødlig frugt pakket ind i en hård kerne omgivet af alkohol. Duften er rar i modsætning til oplevelsen i mundhulen, men det er jo ikke derfor, at man investerer 295 kroner i en halv liter spiritus, og undertegnede kan komme på langt sjovere alternativer. Men tre små stjerner, hvis man kan lide denne tæppebanker af en mexicaner.

En god dansk gin på æbler

Flasken med ormen gemmer vi til sidst akkurat som rosinen i pølseenden, og den danske flaske i dagens test kommer fra Røsnæs, hvor folkene bag Dyrehøj Vingaard har bundet 15 krydderier sammen til en dansk gin, som er funderet på alkohol udvundet af æbler.

Dermed er den beslægtet med absinten fra Vieux Pontarlier, som også laver eliksiren på et tæppe af botaniske fund og destilleret alkohol. Dyrehøj Vingaards gin er et alvorligt fornøjeligt bekendtskab og skal nydes i små doser, og det vil være synd at bruge den i en almindelig gin & tonic ...

Den kan være svær at finde, ikke ekstremt svær, men Coop sælger den fra sit madtorv på Hovedbanegården i København, akkurat som man kan købe den via vingårdens hjemmeside.

Og så til ormen, som mest af alt var et marketingtrick til at sælge mezcal i USA og positionere navnet i forhold til tequila: Vinredaktøren må tage tilløb, for den lille flaske Lajita smager i bund og grund forfærdeligt som en manddomsprøve på slatter fra den lokale malers baglokale blandet op med alkohol.

I den forbindelse kommer vinredaktøren til at tænke på den korte forklaring om, hvorfor man kan blive syg af dårligt kød, men sjældent af fisk - den sidste begynder i modsætning til det første at lugte forfærdeligt, langt inden det bliver sundhedsfarligt ...

Men alt for læserne, og den med ormen er mest af alt en sjov gaveidé til en pebersvend sidst på en glad aften. Og ormen: Ja, den var hul og smagte mest som ventilgummi fyldt ud med dårlig sprut.

  • Michael Bager

    Af:

    Journalist på kulturredaktionen i Odense med nyheder som stofområde. Madredaktør med ansvar for restaurantanmeldelser. Skriver om vin og drikkevarer til magasinet Livstil. Formand for foreningen Danske Madanmeldere, som står bag Årets Ret. Født 1967.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere