Log ind

Et godt glas: Italienske alternativer til champagne

  • Et godt glas: Italienske alternativer til champagne
    1 / 3
    Prosecco Extra Dry, Le Arche (Premium Wine Selection), Veneto, Italien, Netto: 60 kroner (11 procent) Lys og meget skummende. Krydret duft med græs og antydning af bitterhed. Frugten kunne være mere tydelig. Boblerne er det mest markante i munden. Her er en lille bitterhed, men også underliggende pære- og orange-sødme og lidt karamel i udgangen. Ingen lang eftersmag. Ukompliceret og letdrikkelig vin, der gør sig bedst uden mad - den vil hurtigt komme til kort på grund af en lav syre og kort længde i smagen. Tre stjerner.
  • Et godt glas: Italienske alternativer til champagne
    2 / 3
    Itynera Prosecco Treviso Brut, Mondo del Vino, Veneto, Italien, H.J. Hansen/Vinspecialisten.dk: 90 kroner (11 procent) Lys med blomster, mandel og en lille grøn tone i duften, som er den sjoveste af de tre vine i dag. Beherskede bobler i munden og en pæn tørhed. Sødmen fornægter sig ikke og klistrer en lille smule i kinderne. Her er dog en smule mere syre og bedre balance end i Le Arches prosecco, men det er stadig ikke udpræget madegnet vin. Let, ukompliceret og nem at drikke. Til terrassen og gangbar som velkomst-glas. Fire stjerner.
  • Et godt glas: Italienske alternativer til champagne
    3 / 3
    Prosecco Frizzante IGT Contarini Vini e Spumanti, Veneto, Italien, Vinens Verden Slotsgade/Godevine.dk: 75 kroner (10,5 procent) Lys med beherskede bobler. Dufter af grønne druer, æble/pære, hvide blomster og lidt græs. Meget let i munden med små bobler, lille syrlighed i form af citrus og bitterhed som i hvidt citruskød. Dæmpet frugt og kort eftersmag. Den har en bedre syre, men løfter sig ellers ikke markant i forhold til vinen fra Netto, som er 15 kroner billigere. Derfor bliver vi på tre stjerner.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

Italienerne elsker deres mousserende prosecco - så meget, at druens navn er blevet ændret for at beskytte den oprindelige vin fra det nordlige Italien

Latrinære udtryk i sammenhæng med mad- eller drikkevarer er som regel ikke befordrende for appetitten. Men ”engle­tis” generer ingen - i hvert fald ikke i Italien og i særdeleshed ikke i Venedig og byens omegn, hvor udtrykket er kælenavn for vinen prosecco, der produceres i et begrænset område i byens bagland i regionen Veneto.

Prosecco er den lettilgængelige, italienske udgave af mousserende vin, som nogle mener er ideel både som et glas for sig selv og til mad. De proseccoer, vi har med i dagens test, er dog typen, der gør sig bedst som et glas for sig selv.

Indtil 2009 var prosecco ikke bare navnet på vinen, men også navnet på druesorten, som vinen blev lavet af. Men i takt med at prosecco blev stadig mere populært både i og uden for Italien som et billigt og letforståeligt alternativ til champagne og andre dyrere mousserende vine, gik det op for italienerne, at noget måtte gøres for at beskytte deres markedsandele. Så langt borte som i Australien var vinfirmaer gået i gang med at tappe prosecco af lokalt dyrkede druer, og det var en trussel mod salget af den originale norditalienske vin.

Derfor ændrede de italienske myndigheder simpelthen druens navn. Prosecco er nu navnet på det område, hvor vinen historisk er blevet produceret. Her er kun cirka 20.000 hektar vinmarker, og druerne herfra må stadig kaldes prosecco. Alle andre steder skal sortens gamle navn, glera, anvendes.

Det betyder dog ikke, at man ikke kan støde på prosecco andre steder. I Australien fastholder man, at prosecco er navnet på druesorten, og derfor skal australske vinbønder stadig have lov til at kalde deres vin på druen prosecco, mener de down under.

Ukompliceret og letdrikkelig

Inden for den historiske dyrkningszone i det nordlige Italien ligger det bedste område, Conegliano Valdobbiadene, som nu er ophøjet til DOCG (kontrolleret og garanteret oprindelsessted) - den højeste klassifikation for italiensk vin. Det giver på papiret området samme status, som eksempelvis barolo og brunello har. Men også kun på papiret. Der produceres årligt over 150 millioner flasker prosecco, og størstedelen er stadig ukompliceret, letdrikkelig vin, som kan boble og forfriske - og blandes i drinks som eksempelvis den venetianske klassiker Bellini (ferskensaft og prosecco).

Man skal altså lede grundigt for at finde prosecco, der kan bruges som alternativ til andre mousserende, mad-egnede vine, og de tre flasker, vi har smagt i dagens test, gør sig som nævnt bedst solo - for eksempel som forfriskning på terrassen. Det gør de til gengæld også godt. Faren ved dem er, at man glemmer, at de faktisk indeholder omkring 11 procent alkohol, fordi de alle har en grundlæggende sødme.

”Extra dry” med ekstra sukker

Det er dog ikke til at gennemskue, når man ser på etiketterne. En ”Extra dry” prosecco er ikke ”ekstra tør” - den indeholder mellem 12 og 17 gram restsukker pr. liter, og det er en del, især hvis syren ikke følger med. Og det gør den ikke for alvor i nogen af dagens testvine. Derfor er der en grundlæggende sødme i Le Arches prosecco, som også kan fornemmes i dagens tørreste udgave, Itynera ”Brut”, som blot skal holde sig under 12 gram restsukker pr. liter. Havde vi haft vine med betegnelsen ”Dry” med i testen, var der for alvor blevet brug for en tandbørste bagefter. De kan være alt andet end tørre med et restsukkerindhold på mellem 17 og 32 gram pr. liter.

Foruden druesorten adskiller prosecco sig på en afgørende måde fra andre mousserende vine som champagne, crémant og cava. I den klassiske champagne-metode får vinen sine bobler ved en andengæring på flaske. Til fremstilling af prosecco bruges oftere den såkaldte charmat-metode, hvor vinen efter en førstegæring hældes på en temperaturkontrolleret, lukket tank. Her starter andengæringen, og kuldioxiden, som den udvikler, fastholdes i vinen ved at holde den under tryk, indtil den skal tappes. Metoden hjælper også med at fastholde vinens frugtighed.

En prosecco spumante har et tryk på mere end tre bar, mens en prosecco frizzante er en lettere type, der kan fremstilles ved simpelthen at tilsætte kuldioxid til vinen. Det giver den et tryk på mellem 1 og 2,5 bar - nogenlunde som i en moderat perlende danskvand.

Vinene i dagens test er alle nemme at drikke, ikke mindst hvis man ikke bryder sig om tørre mousserende vine. Men den syre, som skærper appetitten før et måltid, er nedtonet i dem alle. En cava eller crémant er et klart bedre valg som aperitif, hvis der ikke skal champagne i glasset.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere