Log ind

Trumps otte krige - og hans otte mål

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Donald Trump er efter to uger som USAs 45. præsident raget uklar med venner og fjender - fra europæiske allierede til egne diplomater, partifæller og pressen. Kloden rundt er der blevet protesteret. Men han holder fast. Hvad driver ham, og hvad er

1. Derfor er Trump i opgør med sit eget parti

Under valgkampen talte Trump tilbagevendende om, at han ville »dræne sumpen«, hvis han kom til Washington. Dette var i lige så høj grad rettet imod Republikanerne som Demokraterne. Ifølge ham har USA groft sagt haft et-parti-system. Hvorfor? Fordi eliten i Washington i hans øjne har beriget sig på bekostning af hårdtarbejdende amerikanere, »de glemte« der mistede deres job, da deres arbejdspladser flyttede til lande med lavere lønninger.

Da Trump holdt sin indsættelsestale 20. januar, stod det klart, at han som præsident vil fortsætte sit opgør. »Mens de festede i nationens hovedstad, var der meget lidt at fejre for de familier, som kæmpede ude i landet,« sagde Trump og påpegede, at der var en revolution i gang mod både the establishment i Washington og globaliseringen: »Fra dette øjeblik er det Amerika først.« Efter talen vurderede The Wall Street Journals politiske redaktør, Gerald F. Seib, at Trump formentlig bliver den »første uafhængige præsident siden Eisenhower«.

2. Derfor ser Trump pressen som »oppositionspartiet«

Næsten dagligt har Trump siden sin indsættelse anklaget pressen for at være løgnagtig. Han finder, at medier bevidst opererer med »falske nyheder« for at skade ham. Journalister i Det Hvide Hus har til gengæld med en erklæring understreget, at de forfølger objektivitet, og at Trump i sit forsøg på »at splitte os« vil blive mødt af en »fælles front«. To højdepunkter i krigen har været, da Det Hvide Hus meddelte, at det vil gå op mod medierne med »alternative fakta«, og hans chefstrateg, Stephen K. Bannon, sagde, at Det Hvide Hus så medierne som »oppositionspartiet«. Det udtryk overtog og gentog Trump sidenhen. Hvorfor? Ifølge Trump hetzer en stor del af medierne imod ham, og han ser dem som besatte af at undergrave hans lederskab, fordi de aldrig har accepteret ham som præsident. Når han beskriver og angriber pressen som oppositionspartiet, skyldes det, at den er »i stand til« at gøre ham »meget mere« skade end det egentlige oppositionsparti, Demokraterne, siger han selv.

3. Derfor fik diplomater besked om »at gå«

Over 900 diplomater fra USAs udenrigstjeneste har underskrevet en erklæring, hvori de tager afstand fra Trumps indrejseforbud for flygtninge og borgere fra syv muslimsk dominerede lande. De finder forbuddet i strid med amerikanske værdier og er overbeviste om, at det »øjeblikkeligt« vil forværre forholdet til allierede, der vil være tilbageholdende med at dele efterretninger, som gør USA i stand til at bekæmpe »roden til terror«. Svaret fra Det Hvide Hus' pressesekretær, Sean Spicer, var klar: De kunne enten fortsætte deres arbejde »eller gå«. Hvorfor? For det første ser Trump oprøret fra diplomaterne som et forsøg på at underminere hans nye indvandrings- og sikkerhedspolitik og hans autoritet som præsident. For det andet har han en klar vision om, at USAs nationale sikkerhed er i fare, hvis der ikke indføres en langt mere effektiv sikkerhedskontrol fra de syv lande, herunder Syrien, Irak og Iran. Hans indrejseforbud er midlertidigt, for at give hans administration tid til at finde og indføre en ny kontrol af indrejsende.

4. Derfor er Trump i krig om højesteret

Donald Trumps nominering af Neil Gorsuch, 49 år, til ny højesteretsdommer i USA har ophidset demokrater, der truer med at forpurre senatets godkendelse af ham med en »filibuster«, hvor medlemmer af senatet uafbrudt og ofte i månedsvis holder tale i et forsøg på at forhindre en afstemning. For at stoppe dette, kræves der støtte fra 60 af de 100 senatorer. Men republikanerne har kun 52. I stedet har Trump meddelt partiets leder i senatet, at han kan bruge et sjældent indgreb - go nuclear - for at få stoppet obstruktionen. Hvorfor? Præsidenten ser en udnævnelse af Gorsuch som vigtigere end alt andet. For Gorsuchs konservative indstilling til etiske og religiøse spørgsmål vil tilfredsstille de millioner, der har stemt på Trump for at få en ny dommer, der på ny kan få magtbalancen i højesteret til at tippe til højre. Selv lovede Trump under sin kampagne at nominere en ny dommer, der ville være »for liv« - altså imod abort. Derudover vil udnævnelsen stå som en milepæl for Trump selv, fordi den vil forme højesteret i mange år frem.

5. Derfor er Trump oprevet over Australien

Australien og USA har været nære allierede siden Anden Verdenskrig. De deler værdier, de deler efterretninger, og de samarbejder militært i internationale konflikter. Også i dag har USA brug for Australien som en sikker støtte i en region, hvor Kina fører sig frem militært.

Men en telefonsamtale mellem Donald Trump og Australiens premierminister, Malcolm Turnbull, gik galt. Under samtalen kom Turnbull ind på en aftale om, at USA skal tage 1.250 asylansøgere fra Australien. Ifølge Washington Post udbrød Trump, at »jeg vil ikke have de mennesker« og anklagede Australien for at forsøge at eksportere terrorister til USA. Hvorfor er Trump så træt af Australien og aftalen, der blev indgået af Obama? For det første gav Trump under sin kampagne et løfte om at stoppe for indrejse af islamister, der kan udgøre en terrortrussel. For det andet skulle mange af de australske asylansøgere komme fra Irak, Iran, Sudan og Somalia - lande, der er omfattet af Trumps nye indrejseforbud. Derfor vil det blive set som et stort løftebrud, hvis han tager imod asylansøgerne.

6. Derfor er Trump i infight med Mexico

En twitter-krig mellem præsidenter udspillede sig i sidste uge. Først tweetede Trump, at hvis ikke Mexico ville betale for en mur på grænsen mellem USA og Mexico, så kunne den mexicanske præsident, Enrique Peña Nieto, lige så godt blive væk fra et møde, Trump havde inviteret ham til. Nieto tweetede derfor tilbage, at han ikke ville komme. Derefter sagde Trumps talsmand, at Mexico alligevel »vil komme til at betale for muren«, f.eks. gennem 20 procent told på alle mexicanske varer. Dog uden at tage med i ligningen at Mexico kan straffe USA ved at gøre det samme. Balladen har skabt kold luft mellem de to nabolande. Så hvorfor gør Trump det? Han vil opnå to ting, som han højtideligt lovede i sin valgkamp: Sætte en stopper for illegal indvandring fra Mexico med en mur og sikre amerikanske arbejdspladser ved at forhindre udflytning til Mexico. Trods hård kritik af begge dele er Trump overbevist om, at USA vil vinde på hans nye Mexico-politik, der også omfatter krav om genforhandling af en frihandelsaftale.

7. Derfor ryster Trump europæisk kritik af sig

USAs nærmeste allierede er Europa, men hans vennekreds i EU er begrænset. Hans modstand mod europæisk integration, hans protektionistiske politik, hans modstand mod global frihandel, hans tvetydige støtte til NATO, hans tilnærmelser til Putin og senest hans midlertidige indrejseforbud for flygtninge og borgere fra syv muslimsk dominerede lande har fået en kølig modtagelse i Bruxelles og EUs hovedstæder. »Selv den mest nødvendige, beslutsomme kamp mod terrorisme berettiger ikke til at placere folk af en bestemt oprindelse eller tro under generel mistanke,« har det lydt fra Tysklands kansler, Angela Merkel. Men den amerikanske præsident ryster den europæiske kritik af sig. Hvorfor? Trods historisk tæt samarbejde over Atlanten mellem Europa og USA siden Anden Verdenskrig vil Trump ikke lade sig diktere. Hans projekt er at sætte Amerika først, at beskytte USAs nationale interesser og sikre amerikanske arbejdspladser, og det går for ham forud for alt andet.

8. Derfor har Trump og efterretnings­tjenesten et anstrengt forhold

»Jeg står 1.000 procent bag jer,« sagde Trump, da han besøgte CIAs hovedkvarter dagen efter sin indsættelse. Sandheden er, at præsidenten og efterretningstjenesten har et anstrengt forhold. Hvorfor? Trump kaldte det »latterligt«, at tjenesten vurderede, at den russiske regering stod bag hackerangreb under valgkampen for at hjælpe ham til at vinde valget. Og han klandrede skarpt tjenesten for at lække udokumenterede oplysninger om, at Rusland havde »kompromitterende« materiale på ham, herunder optagelser med prostituerede. Efter hans besøg i CIAs hovedkvarter fik han igen: CIAs afgåede direktør John Brennan kaldte det »forkastelig selvpromovering«, at Trump havde stået foran tjenestens mindemur og talt om sig selv i stedet for om dem, der var faldet i tjeneste. I sidste weekend gav præsidenten sin strategichef, Stephen K. Bannon, et fast sæde i Det Nationale Sikkerhedsråd, hvor der normalt kun sidder generaler, og degraderede direktøren for Den Nationale Efterretningstjeneste, så han fremover kun deltager i møder på sit eget område.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere