Log ind

Forsker: Fransk valg er en katastrofe for Le Pen

  • Forsker: Fransk valg er en katastrofe for Le Pen
    Front Nationals frontkvinde, Marine Le Pen, har for første gang vundet en plads i den franske nationalforsamling.
  • Forsker: Fransk valg er en katastrofe for Le Pen
    Front Nationals frontkvinde, Marine Le Pen, har for første gang vundet en plads i den franske nationalforsamling.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Front National ser ud til at måtte nøjes med mellem seks og otte mandater i Nationalforsamlingen.

Front Nationals frontkvinde, Marine Le Pen, har for første gang vundet en plads i den franske nationalforsamling.

Det står klart, efter at franskmændene søndag har stemt i anden og afgørende runde af valget til Nationalforsamlingen.

Front National ser ud til at få mellem seks og otte mandater i Nationalforsamlingen. Det viser valgstedsmålinger fra henholdsvis Kantar Sofres og Ipsos.

FAKTA: Hvad er den franske nationalforsamlings rolle

Frankrig fik i maj en ny præsident, og søndag var franskmændene igen i stemmeboksen for at sætte deres kryds.

Her gjaldt det anden og afgørende runde i valget til landets nationalforsamling, hvor præsident Emmanuel Macrons parti, La République En Marche (LREM), står til at vinde et flertal.

Her kommer et indblik i det politiske system i Frankrig:

* Parlamentet:

De to kamre, nationalforsamlingen og senatet, udgør tilsammen det franske parlament.

Medlemmer fra begge kamre skal stemme for lovforslag fra regeringen, for at de kan træde i kraft.

Nationalforsamlingen er det vigtigste kammer. Medlemmerne, på fransk "députés", vælges hvert femte år over to valgrunder, kort efter at præsidentvalget er afsluttet.

I år fandt de sted 11. og 18. juni. Der er 577 députés, som vælges i lige så mange valgkredse.

Medlemmerne af senatet vælges af et panel af "grand électeurs", som er borgmestre og andre lokalpolitikere.

Senatorerne vælges for seks år ad gangen, men der er valg hvert tredje år. Her vælges en tredjedel af de i alt 348 medlemmer. Højrefløjen sidder lige nu på flertallet.

* Præsidenten:

Den franske præsident er Frankrigs statsoverhoved. Det er ham, der fastlægger politikken sammen med landets regering.

Siden maj har det været centrumpolitikeren Emmanuel Macron fra LREM.

Præsidenten vælges for fem år ad gangen og kan sidde på posten i to perioder.

* Premierministeren:

Det er Frankrigs præsident, der udpeger premierministeren. Denne skal dog godkendes af et flertal i nationalforsamlingen.

Premierministeren har til opgave at danne en regering. I praksis er det dog noget, som præsidenten gør i samarbejde med premierministeren - medmindre de to er fra hver deres politiske blok.

Præsidenten skal desuden godkende ministrene.

* Regeringen:

Den franske regering, på fransk "conseil des ministres", ledes af premierministeren.

Ministrene har magten til at bestemme politik. Samtidig er det dem, der kan komme med lovforslag i parlamentet.

Kilder: The Telegraph og Le Monde.

Hvis det EU- og indvandringskritiske parti kun kan mønstre seks af nationalforsamlingens i alt 577 pladser, er det ikke nok til, at det kan danne sin egen parlamentariske gruppe.

Resultatet er dermed "en fatal katastrofe". Det vurderer Jørn Boisen, der er leder af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

- Det her har for Front National været året, hvor det skulle ske. Hvis man går et par måneder tilbage, havde man et scenarie med Marine Le Pen som præsident og en nationalforsamling domineret af Front National, siger han.

FAKTA: Disse partier var på valg i Frankrig

Franskmændene har over to runder været til valg for at sammensætte landets nationalforsamling, der har 577 sæder. Det er det ene af parlamentets to kamre.

Anden runde fandt sted søndag. Her er en liste over de mest fremtrædende partier, der kunne sættes kryds ved.

* La République En Marche (LREM) er præsident Emmanuel Macrons nystiftede midterparti.

* Socialistpartiet er venstreorienteret og den forrige præsident, François Hollandes, parti. Det har traditionelt været et af de store, regeringsbærende partier.

* Republikanerne er et konservativt parti og også et af de to partier, der normalt har siddet ved magten i Frankrig.

* Front National, der ledes af Marine Le Pen. Højrepartiet er kendetegnet ved en EU- og indvandrerkritisk politik.

* MoDem er et midterparti med justitsminister François Bayrou i spidsen. Partiet har indgået en valgalliance med LREM.

* La France Insoumise er et venstrefløjsparti stiftet af tidligere præsidentkandidat Jean-Luc Mélenchon, der fik et flot valg ved præsidentvalget i maj.

Kilde: Le Monde.

- Nu står Marine Le Pen tilbage med højst otte mandater ud af 577 og uden enhver form for indflydelse. Så det er en total katastrofe.

Og det er usandsynligt, hvorvidt Le Pen og Front National nogensinde når op på samme niveau i meningsmålingerne.

Hun red på en bølge af momentum oven på Storbritanniens nej til EU og amerikanernes valg af Donald Trump som præsident.

- Men hvis Emmanuel Macron ikke leverer, og det mislykkes for ham at samle Frankrig, vil folk stadigvæk være utilfredse, siger Jørn Boisen.

- Og der vil stadigvæk ikke være mange andre steder at gå hen end til de ekstreme, populistiske partier. Så det afhænger af det. Hvis Macron ikke lykkes, vil Le Pen og Front National få en chance igen, tilføjer institutlederen.

Den endelige valgdeltagelse er endnu ikke gjort op. Men den ser ud til at være meget lav. Ifølge Kantar Sofres måske omkring 43 procent.

Det faktum svækker den nyvalgte nationalforsamling, siger Marine Le Pen efter valget.

La République En Marche (LREM), der er partiet bag hendes konkurrent ved det nyligt overståede præsidentvalg, Emmanuel Macron, står til at vinde et flertal i Nationalforsamlingen.

Men Le Pen siger på et pressemøde, at selv om Macron har flertal i parlamentet, udgør hans idéer "en minoritet", og Front National vil bekæmpe præsidentens reformer.

Nationalforsamlingen udgør sammen med Senatet det franske parlament.

Et flertal af medlemmerne i begge kamre skal stemme for lovforslag fra regeringen, for at de kan træde i kraft.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere