Log ind

Britiske exit-forhandlingerne går i gang

  • Britiske exit-forhandlingerne går i gang
    EU's chefforhandler, Michel Barnier (billedet), tager mandag klokken 11 imod den britiske chefforhandler, brexitminister David Davis. Og så går de formelle forhandlinger om Storbritanniens exit fra EU i gang.
  • Britiske exit-forhandlingerne går i gang
    EU's chefforhandler, Michel Barnier (billedet), tager mandag klokken 11 imod den britiske chefforhandler, brexitminister David Davis. Og så går de formelle forhandlinger om Storbritanniens exit fra EU i gang.

Lige nu er det overhovedet ikke klart, hvad der er briternes linje i forhandlingerne om at forlade EU, som begynder i dag, siger ekspert.

Så går det i gang.

Mandag klokken 11 sætter EU's chefforhandler, Michel Barnier, sig over for Storbritanniens brexitminister, David Davis, i Berlaymont-bygningen i Bruxelles.

Dermed indledes de formelle forhandlinger om betingelserne for den britiske exit fra EU knap et år efter den historiske folkeafstemning, der stemte briterne ud af samarbejdet.

FAKTA: Her er tidsplanen for briternes vej ud af EU

De formelle exit-forhandlinger mellem EU og Storbritannien starter mandag klokken 11 i Bruxelles.

Her sætter EU's chefforhandler, Michel Barnier, sig over for den britiske chefforhandler, brexitminister David Davis.

Og så går de i gang med at forhandle verdens femtestørste økonomi ud af EU.

Det sker næsten et år efter folkeafstemningen 23. juni sidste år, hvor 52 procent af briterne stemte for at forlade EU. 48 procent stemte for at blive.

Her er den tidsplan, som EU forventer, at den britiske exit-proces vil følge:

* Onsdag 29. marts: Storbritannien meddelte officielt EU, at de vil melde sig ud af samarbejdet. Det startede en nedtælling på to år til exit.

* Fredag 31. marts: EU-præsident Donald Tusk sendte et udkast til retningslinjer for exit-forhandlinger til stats- og regeringscheferne for de 27 lande, der bliver i EU.

* Lørdag 29. april: Stats- og regeringscheferne for EU27-landene holdt ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Her vedtog de EU's retningslinjer for exit-forhandlingerne.

* Mandag 22. maj: De 27 landes europaministre meldte EU klar efter vedtagelse af et detaljeret brexit-mandat til Michel Barnier.

* Torsdag 8. juni: Storbritannien havde parlamentsvalg.

* Mandag 19. juni: Michel Barnier og David Davis indleder de formelle forhandlinger om den britiske exit fra EU.

* I efteråret: EU27-landene afgør på et topmøde, om der er sket tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne om exit-betingelserne. Hvis der er det, kan forhandlingerne om rammerne for fremtidens forhold gå i gang i oktober eller november.

* Oktober 2018: EU ønsker at afslutte exit-forhandlingerne med Storbritannien for at give tid til oversættelse til alle EU-sprog, nationale procedurer og vedtagelse i Europa-Parlamentet.

* Fredag 29. marts 2019 ved midnat: Storbritannien forlader EU. Overgangsordninger til fremtidens frihandelsaftale kan i givet fald træde i kraft.

Uret tikker allerede, for briterne aktiverede 29. marts selve exit-proceduren efter EU-traktatens artikel 50.

Den giver to år til at forhandle verdens femtestørste økonomi ud af EU.

Ved starten af mandagens møde i Bruxelles vil Barnier redegøre for det mandat, som de 27 andre EU-lande har givet ham.

Davis vil sige, at Storbritannien ønsker et dybt og særligt partnerskab med EU efter exit.

- En aftale som ingen anden i historien, vil han sige.

Derefter sætter forhandlerne sig ud i tre arbejdsgrupper og går i gang med de svære emner.

Én arbejdsgruppe handler om den økonomiske afregning. En anden handler om de fremtidige rettigheder for EU-borgere i Storbritannien og omvendt. En tredje er en slags diversegruppe om blandt andet at undgå en hård grænse i Irland.

Direktøren for tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, Fabian Zuleeg, siger, at det første møde mest kommer til at handle om forhandlingernes emner, proces og tidsplan.

- Lige nu står det overhovedet ikke klart, hvilken forhandlingslinje der kommer fra den britiske regering, siger Zuleeg.

Premierminister Theresa May er voldsomt svækket efter parlamentsvalget 8. juni, hvor hun mistede sit absolutte flertal.

Hendes parti er dog stadig landets største, men er nu afhængig af andres støtte for at få flertal for sin politik.

May gik til valg på at forlade EU's indre marked, fordi hun prioriterer det højere at bremse arbejdskraftens frie bevægelighed til Storbritannien.

Hun vil også ud af EU's toldunion. Den gør det svært for briterne at lave nye handelsaftaler med resten af verden, mener hun.

Mange ser Mays valgnederlag og Labours store fremgang som vælgernes afvisning af hendes hårde brexit.

Den nye politiske situation har dermed både rejst tvivl om hendes egen fremtid som premierminister og om hendes exit-strategi.

Professor Iain Begg fra det europæiske institut på London School of Economics mener, at der kan være et stemningsskifte på vej i forhold til nogle af Theresa Mays røde linjer.

- Der er endnu ingen, der ved, hvor det hele ender, siger Iain Begg.

EU's plan er i højt tempo at få så meget styr som muligt på især pengene, borgernes rettigheder og den irske grænse.

Hvis der frem til efteråret bliver opnået "tilstrækkelige fremskridt" på de områder, er EU parat til at indlede samtaler om rammerne for fremtidens forhold, herunder en frihandelsaftale.

Sådan ser EU's plan i hvert fald ud, og den ser Storbritannien foreløbig ud til at have accepteret.

Briterne ventes at forlade EU-samarbejdet 29. marts 2019 ved midnat.

Mere om emnet

Se alle
Boris Johnson: Britisk EU-exit vil ende godt for alle

Boris Johnson: Britisk EU-exit vil ende godt for alle

Brexit-chef vil have aftale som ingen anden i historien

Brexit-chef vil have aftale som ingen anden i historien

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere