SØSIDEN

- Det kræver, at man alene fokuserer på at bevare det nødvendige og undgår bemandingstunge løsninger, siger søfartshistoriker Morten Hahn-Pedersen til FAA.dk

Det er muligt at redde Jacobsens Plads og at fastholde relationerne til skibsbyggeri på stedet. Det vurderer en af landets førende søfartshistorikere, Morten Hahn-Pedersen, som FAA.dk inviterede til et besøg på den omstridte plads i Troense.

Som tidligere leder af de nu nedlagte søfartssamlinger i Troense og forfatter til en række artikler om Jacobsens Plads har Morten Hahn-Pedersen en særlig indsigt i skibsbyggepladsens historie og i dens bevaringsværdi:

- Som skibsbyggeplads har Jacobsens Plads i Troense i mere end 150 år været et bindeled mellem land og sø. Pladsen er en af de sidste repræsentanter for de hundreder af små skibsbyggerier, som i 1700-, 1800- og begyndelsen af 1900-tallet lå langs de danske kyster. Anlægget fremstår i dag noget brøstfældigt, men den centrale bygning, planhuset, kan sammen med bedding , bolværk og broer reddes for et overkommeligt beløb, vurderer Morten Hahn-Pedersen.

Tidslinje: Jacobsens Plads i 169 år

1848 - Lensbaroniet udlejer to strandlodder til etablering af skibsværft.

1850 - Brødrene Møller søsætter den første nybygning, en skonnertbrig.

1888 - Møller-familien stopper på pladsen, og Christian Møller bliver færgemand.

1891 - Skibsbygger Zacharias Thorvald Jacobsen gen-starter skibsværftet.

1920 - Skonnerten Neptun søsættes som Jacobsen-familiens sidste nybygning.

1926 - Reparationsværftet udvides med en brændselsforretning.

1940 - Zacharias Thorvald Jacobsens søn, Gunnar Jacobsen, lukker værftet.

1974 - Skibsbygger Michael Kiersgaard etablerer Troense Træskibsværft.

1979 - Værftet får skibsbygger Poul Hartvig Nielsen som medejer.

1985 - Michael Kiersgaard træder ud af ejerskabet, og værftet flytter til Ærøskøbing.

1999 - Fonden Jacobsens Plads overtager skibsbyggerpladsen.

2017 - Fonden opgiver at etablere et maritimt projekt på pladsen.

- Det kan lade sig gøre

- Gjort med omtanke og et vågent øje for afledte driftsomkostninger, kan det lade sig gøre at skabe et bæredygtigt bevaringsprojekt, som kan blive til glæde for mange. Folk og både vil fortsat kunne findes på pladsen, der rigtigt tænkt også kan blive et åndehul for både lokale og turister og indgå i kultur- og naturvejledning omkring Troense og Svendborgsund, siger Morten Hahn-Pedersen.

- Simple løsninger

- Et projekt kræver, at man alene fokuserer på at bevare det nødvendige og undgår bemandingstunge løsninger. Enhver fond kigger ligeså meget på bæredygtig drift som på anlægsøkonomi. Minimalt anlæg og bemanding, simple løsninger, frivillighed og eventuelt en driftsfond er det grundlag, der kan redde en perle som Jacobsens Plads, fastslår Morten Hahn-Pedersen.

  • Nielsen_Søren_S

    Af:

    Redaktør og reporter på Fyns Amts Avis’ og FAA.dk’s Søsiden og Koøjet. Tekst, foto, video og web fra den maritime verden - primært ved og i Det Sydfynske Øhav, men også fra nationalt og internationalt farvand. Faglært journalist i 1973. Siden 1976 ansat på Fyns Amts Avis i Svendborg. Redaktionschef i 25 år. Ansvarsområder: Bl. a. redigering, design, redaktionel teknik og avisplanlægning. Debatredaktør 2012-2016. Født i Aalborg, bosat på Langeland. Aktiv i en håndfuld maritime foreninger. Har rundet Kap Horn i verdens største sejlskib. Forfatter til bogen “Øhavsfærger".

Mere om emnet

Se alle
VIDEO: Sydfynsk søfartshistorie - kom med til Øhavets sidste skibsbyggerplads

VIDEO: Sydfynsk søfartshistorie - kom med til Øhavets sidste skibsbyggerplads