Retten flyttede hjem til 40-årig kvinde, der var tiltalt for 21 tilfælde af overfald på omsorgspersoner. I tryghed i sin egen sofa, erkendte hun sig skyldig i det hele.

Svendborg: Det er så almindelig adfærd for en 40-årig psykisk syg kvinde at true og overfalde de omsorgspersoner, der tager sig af hende, at de 21 tiltalepunkter i retssagen mod hende kun er et udpluk af alle de gange, hvor det faktisk er sket.

Derfor kunne det i nogle tilfælde være svært for plejere, pædagoger, sosu'er og lignende at holde rede på den præcise ordlyd, da de to dage i sidste uge vidnede i, hvad der blev en lidt usædvanlig retssag.

§72

 Det påhviler anklagemyndigheden at påse, at en foranstaltning efter §§ 68, 69 eller 70 ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt.

Stk. 2. Bestemmelse om ændring eller endelig ophævelse af en foranstaltning efter §§ 68, 69 eller 70 træffes ved kendelse efter anmodning fra den dømte, bistandsværgen, anklagemyndigheden, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen. Anmodning fra den dømte, bistandsværgen, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. Tages en anmodning fra den dømte eller bistandsværgen ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på afgørelser efter stk. 2. Er der spørgsmål om ændring af foranstaltningen på grund af ny lovovertrædelse, afgøres spørgsmålet dog af den ret, der behandler sagen vedrørende overtrædelsen.

Der var dog ingen tvivl for hverken dommer Henrik Riis Andreasen, de to domsmænd og forsvarer Kjeld Klausen om, at de mange episoder havde fundet sted, og den 40-årige kvinde blev dømt efter anklageskriftet.

Sanktionen blev fastsat på baggrund af en mentalerklæring og retslægerådets anbefaling, og dommen lød på anbringelse på en psykiatrisk institution på ubestemt tid. Det kan eventuelt blive samme bosted i Svendborg, hvor hun bor nu.

Det var også på dette bosted, retten blev sat i torsdags.

Efter først at have skiftet Retssal 1 ud med den mere afsides beliggende Retssal 7, måtte retten helt opgive at få den tiltalte kvinde til at sætte sig på anklagebænken. Hun var simpelthen for forpint og urolig over de fremmede omgivelser. Det endte derfor med, at dommer, domsmænd, forsvarer, anklager, bistandsadvokat og værge, måtte i overtøjet igen og forlade bygningen.

Retten blev derefter sat hjemme i kvindens egen stue, hvor hun siddende i sin egen sofa fik forelagt den omfattende anklage mod hende. Der hørte hun senioranklager Vibeke Skov Madsen læse de 21 tiltalepunkter op, og erkendte sig skyldig i dem alle.

Derefter behøvede hun ikke mere være til stede i sin egen retssag, og resten af sagen foregik i retsbygningen som normalt.

Der var sat tre dage af, og mandag faldt Rettens afgørelse.

Truede med kniv

De mange overfald mod personalet foregik mest verbalt. Flere gange fulgte hun efter personalet med trusler om at slå ihjel, skyde og dræbe. Hun var truende med sin hånd løftet til slag, nogle gange havde hun fat i en køkkenkniv, andre gange greb hun fat i armen på dem. Der var også dødstrusler og andre trusler mod de ansattes familie, og mod lægevagten. Truslerne var af en art, som skabte berettiget frygt, og som personalet tog meget alvorligt og rapporterede.

Kvinden er tidligere dømt for det samme. I april 2015 blev hun dømt til at underlægge sig kommunalt tilsyn. Det foregik ved, at personalet tilså hende i eget hjem tre gange dagligt, og det var blandt andet i denne periode, hvor truslerne var værst, og hvor hyppigheden af indlæggelser på psykiatrisk afdeling var størst.

På et tidspunkt fik hun af Svendborg Kommune tilbudt at flytte ind i det psykiatriske bofællesskab, og siden da har der ikke været lige så mange anmeldelser på hende.

Derfor vurderer Retten i enighed med både forsvarer og anklager, at hun er bedst placeret sådan et sted. Forsvarer Kjeld Klausen havde i sin procedure talt for, at der blev sat en tidsudmåling på fem år, "for at have lidt hånd i hanke med det", men domsmandsretten valgte at gøre straffen uden en længstetid.

Det er dog ikke sådan, at kvinden nu risikerer at blive glemt i foranstaltningen. Sagen vurderes jævnligt af anklagemyndigheden, ligesom hun selv og andre instanser kan bede Retten se på den igen.

  • Gedde_Gitte_(2015)_035

    Af:

    Allround journalist med særligt fokus på krimi og erhverv