SØSIDEN

Søfartsstyrelsens vagere af metal er så godt som væk fra dansk farvand. Fremtiden hedder kunststof, og det kan den også blive for de større afmærkninger.

En kost, en prik, en bøje, et mærke ...

For lystsejlere og erhvervs-søfolk har farvandenes flydende afmærkninger mange kære navne. Nogle af dem hænger ved fra gammel tid. Betegnelsen en "kost" stammer for eksempel helt fra dengang afmærkning til søs kunne være en lodret kost af grene fastgjort til en tønde af træ.

Inspektionsskibet Poul Løwennørn

Poul de Løwenørn (1751-1826) var en dansk pioner indenfor farvandsopmåling og søkort.


Inspektionsskibet Poul Løwenørn af København og med base i Grenå er leveret fra værftet Esbjerg Oilfield Service i 2002 - i øvrigt umiddelbart efter tvillinge-færgerne på Svendborg-Ærøskøbing.


Hovedmål: 49 m lang, 11 m bred, dybgang 3,1 m.


Maskineri: Fire stk Cummins diesel på i alt 1500 kw / ca. 2000 hk. Max. fart ca. 12 knob.


Fremdrift og manøvrering: To azimuth-propeller agter samt to bovpropeller, alt dieselelektrisk.


Løftegrej: Hydraulisk kran med løfteevne på 10 tons og udlæg på max. 13 meter. Kædespil på dækket kan trække 30 tons.


Arbejdsopgaver: Primært servicering og udskiftning af Søfartsstyrelsens farvandsafmærkninger, men også bjærgning, opmåling, dykkeropgaver og prøvetagning. Hvis højt prioriterede afmærkninger fx påsejles og beskadiges, kan udryknings-opgaver forekomme.


Besætningen på Poul Løwenørn er på otte-ti mand afhængig af opgavens længde og art. Lejlighedsvis er fx et par dykkere med.

Søfartsstyrelsens andet inspektionsfartøj, Jens Sørensen bygget i Ringkøbing i 1994 anvendes i dag hovedsagelig til opmåling mm. Både Jens Sørensen og Poul Løwenørn har i de seneste måneder benyttet Søby Værft på Ærø til dokning og servicering.


Statens inspektionsskibe hørte tidligere under Fyr -og Vagervæsenet, Farvandsdirektoratet, senere Farvandsvæsenet. I 2011 kom fartøjerne efter en omorganisering under Søfartsstyrelsen. Hovedkontor ligger i Valby og er planlagt en udflytning til Korsør.

Nu er Søfartsstyrelsen igen ved at afrunde et generationsskifte for de statslige afmærkninger. I første omgang handler det om de mindre afmærkninger. De har gennem mange år været fremstillet af stål og malet røde, grønne eller gule.

Billigere vedligeholdelse

Efter en gradvis udskiftning og års afprøvninger af forskelligt plastmateriale, mener Søfartsstyrelsen nu at have fundet frem til den rette model. I det forløb har det også handlet om driftsøkonomi. Og her plusser vagere fremstillet af plast på stort set alle parametre.

I den tunge ende her vejer vedligeholdelsen. At den efter Søfartsstyrelsens løbende udskiftning til vagere af plast er blevet mindre tid- og udgiftskrævende end tidligere, illustreres tydeligt af, at serviceringen af bøjerne før kunne beskæftige to inspektionsskibe. I dag udfører det ene skib, Jens Sørensen, for det meste andre opgaver før Søfartsstyrelsen, mens det lignende Poul Løwenørn alene kan overkomme inspektion af farvandsafmærkningerne.

Plast holder 10-15 år

- Vi regner med, at et mærke af plast kan holde i en 10-15 år, og den skal ikke som vagerne af stål have skiftet tærezink eller på land og males. Problemet med vagerne af plast kan så være, at de røde efterhånden falmer, forklarer skibsfører på Poul Løwenørn, John Eliasen.

Den løbende overgang fra afmærkninger af stål til plast har også medført, at den gamle betegnelse "kost" får mindre mening. Mange af stål-vagerne havde i toppen en kostelignende betegnelse i vagerens farve. Kosten skulle styrke synliggørelsen. Ved kontrol kunne kosten vise sig forsvundet eller beskadiget, og det medførte så en udskiftning med en frisk kost fra inspektionsskibets reservedelslager. Med den nye generation af plast-vagere er de vedligholdelseskrævende koste også ude af billedet.

Koste lever videre

Koste-agtige toppe lever dog videre i nogle bøjer, fx de stribede gule og sorte kompasafmærkninger. På toppen af dem er monteret to trekantlignede koste af plast. Kompasbøjerne, også kaldet kardinalerne, viser i de forskellige kombinationer af trekanter de søfarende, hvilken vej de bør sejle omkring afmærkningen. Også kompas-bøjerne er gået mod plast-alderen.

- Vi har forsøg igang med at udskifte nogle af de større afmærkninger med typer af plast, siger John Elisasen.

Også kommunale mærker

Så vidt de statsdrevne afmærkninger, der ejes og drives af Søfartsstyrelsen. Statens afmærkninger er alle opstillet i farvande, som styrelsen vurderer vigtige for gennemsejling af et vist antal, forskellige større erhvervsskibe. At færger fra fx Svendborg til Ærøskøbing eller Drejø besejler en rute mange gange daglig, falder ikke indenfor denne kategori.

Svendborgsund er derimod kategoriseret som et gennemsejlingsfarvand, men det er den videre sejlads i det færgetrafikerede Højestene Løb ikke. Derfor er afmærkningen her og også i fx farvandet ud for Rudkøbing kategoriseret som kommunal. Inspektionen af afmærkningen her udføres af Langeland Kommunes fartøj Rudskallen for kommunerne på Ærø, Svendborg og på Langeland.

  • Nielsen_Søren_S

    Af:

    Redaktør på Fyns Amts Avis’ Søsiden og Koøjet. Arbejder med tekst, foto, video og web fra den maritime verden - primært ved og i Det Sydfynske Øhav, men også nationalt og internationalt. Faglært journalist og har i mere end 40 år virket på Fyns Amts Avis i Svendborg. Redaktionschef og medlem af redaktionsledelsen gennem 25 år. Født i Aalborg, bosat på Langeland. Aktiv i en håndfuld maritime foreninger. Har rundet Kap Horn i verdens største sejlskib. Forfatter til bogen “Øhavsfærger”.

Mere om emnet

Se alle
Poul Løwenørn skrev Svendborgsund-historie: Da Dødmanden Syd gik i plast

Poul Løwenørn skrev Svendborgsund-historie: Da Dødmanden Syd gik i plast